Subaru bygger videre på succesen af BRZ, med en produktionsudgave af STi-konceptet, næste år.
Subaru BRZ får snart flere kræfter under hjelmen.
BRZ STi konceptet fik debut ved sidste års Los Angeles Motor Show, hvor den globale markedschef, Atoshi Atake afslørede at der var mulighed for flere hestekræfter i den anmelderroste coupé.
Indsugningen samt udstødningen forventes at blive fornyet, og den variable ventilstyring vil blive modificeret, samtidig med at Subaru hæver omdrejningsbegrænseren til 7,500 omdr./min.
Disse modifikationer burde hæve ydelsen fra de nuværende 200 hk til et sted mellem 220 og 230 hk.
Uden turbolader
For at komplimentere de ekstra kræfter, vil Subaru gå i kølvandet på Toyota ved at opgradere dæmperne og fjedrene, samt ved at modificere 18-tommers fælge med bredere dæk, samt firestemplede STi-bremser. Testkørslen foregår på Nürburgring.
I modsætning til den rally-inspirerede Subaru WRX Sti, vil BRZ STi ikke få hjælp af en turbolader. Pladsproblemer, især i motorrummet der er for småt til at huse en intercooler har sat en stopper for trykladningen.
Firehjulstræk er heller ikke I kortene, mens en kompressor stadig er en mulighed. De visuelle opgraderinger til STI modellen omfatter en ny kølergrill, en stor hækspoiler og sideskørter. I kabinen finder man ekstra ure og velstøttende skålsæder.
En kilde tæt på Subaru i Japan, oplyste at BRZ STI forventes på markedet til foråret i hjemlandet, og vil være i Europa og USA kort efter.