1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Subaru BRZ prissat fra 549.000 kr.
0

Subaru BRZ prissat fra 549.000 kr.

Subaru BRZ prissat fra 549.000 kr.
0
0

Den nye Subaru BRZ er nu klar til sin Danmarkspremiere, og det bliver med en pris fra 549.000 kr.

Subaru BRZ (Boxer engine Rear wheel drive Zenith)) er udviklet i samarbejde med Toyota, hvor man derfor finder GT-86-modellen. Hos Toyota starter prisen dog 9.000 kr. under, og forskellen, den findes næsten ikke.

Motoren er en 2.0 liters Subaru-udviklet Boxermotor med direkte indsprøjtning som yder 200 hestekræfter samt 205 Nm. Gearkassen er fra standard en 6-trins manuel gearkasse, men der kan også vælges en automatisk for 33.000 kr. ekstra.

Tyngdepunktet i BRZ er ekstremt lavt, og til sammenligning med Impreza er motoren placeret 10 centimeter lavere og omkring 20 cm længere inde mod kabinen. Det hjælper også på vægtfordelingen som med to personer er 53:47, og sammen med en differentialebremse i bagakslen samt direkte styring skulle køreglæden være enorm når den køres til det yderste.

Læs også:  Slip hænderne fra rattet, når du cruiser på motorvejen med Ford BlueCruise

Subaru BRZ produces i Japan og vil kun blive solgt hos udvalgte Subaru-forhandlere fra månedsskiftet august-september. Udstyrsniveauet i Danmark vil fra standard være topniveauet kaldet Sports-Premium, hvilket bl.a. inkluderer sportssæder i læder/alcantara og et skræddersyet ”garagedækken”. Derfor er eneste mulige tilkøb metallak a’ 6.000 kr. samt den automatiske gearkasse.

Fakta:

Mål l/B/H: 424/177/130 cm.
Akselafstand: 257 cm.
Køreklar vægt: fr. 1.316 kg.
Motor: 1.998 cc, DOHC, 16V, direkte indsprøjtning, 4-cylindret Boxermotor.
Boring x slaglænge: 86×86 mm.
Effekt: 200 hk/7.000 omdr.
Drejningsmoment: 205 Nm/6.400-6.600 omdr.
0-100 km/t: fr. 7,6 sek.
Topfart: 226 km/t.
Transmission: 6-gear man/6-trins aut, baghjulstræk med torsendifferentiale.
Bremser f/b: 16″/15″ ventilerede skivebremser.
Hjul: 215/45-17.

tags: