Nu er Suzuki klar med en interessant kampagne, hvor du får mindst 35.000 kr. for din gamle spand. Kort sagt skriver Suzuki selv: ”Kom med din gamle øse, spand, slæde eller hvad du kalder din gamle bil” og få mindst 35.000 kroner for den!
Tilbuddet gælder dog kun ved bytte til en ny Suzuki Alto eller Splash i den nye udstyrsudgave Kick. Bilen du bytter med skal være en indregistreret personvogn!
Suzuki Alto Kick:
Dette er Suzukis mindste bil. Ejerafgiften er halvårligt 290 kr., da motoren klarer 24,4 km/l ved blandet kørsel. Fem døre er standard, og Kick-modellen koster fra 119.990 kr., hvor både aircondition, el-betjente sideruder foran, fjernbetjent centrallås og integreret CD-radio er med i prisen.
Suzuki Splash Kick
Splash er klassen over Alto, og her får man lidt mere komfort og plads. Brændstoføkonomien er stadig ganske fin ved blandet kørsel, 21,3 km/l – ejerafgiften er også her på 290 kroner halvårligt. Splash har også fem døre fra standard, og siddepositionen er høj, hvilket giver et godt udsyn i trafikken og ind- og udstigning af nemt.
Prisen for Kick-modellen starter ved 139.990 kr., og her får man aircondition, læderrat, el-betjente sideruder for, el-betjente sidespejle med varme og fjernbetjent centrallås. Der er dog desuden også ratbetjent cd-radio, splitbagsæde og varme i forsæderne.