1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Test: Audi S3
0

Test: Audi S3

Test: Audi S3
0
0

Jeg har netop fået nøglerne til den spritnye S3. Jeg går ud på parkeringspladsen, hvor den ikke er svær at få øje på i Estorilblå krystaleffekt farve. Desuden bevidner de fire afgangsrør og hele S-designpakken om, at der er gjort lidt ekstra ud af denne A3’er.

Hurtigt hopper jeg ind bag rattet, da tiden skal bruges der i en bil med 300 heste, dobbeltkoblingsgearkasse og firehjulstræk. Motoren får jeg hurtigt startet, det brummer lidt fra afgangsrørene, og jeg får stille gelejdet den ud fra Audi-forhandleren for at varme den lidt op inden det går løs.

)

Sæderne er udført i læder og alcantara, hvor der selvfølgelig er indgraveret S3-logoet. Kabinen ligner på mange måder en almindelig A3’er, men der er alligevel nogle steder, hvor den skiller sig ud. Det mest markante er sportsrattet, hvor der står S3, og da testmodellen har S-tronic dobbeltkoblingsgearkassen er skiftepedaler placeret bag det. I højre side ser man også hurtigt ”quattro”-mærket, hvilket bevidner om bilen er udstyret med Audis firehjulstræk. Én af knapperne jeg hurtigt ser er ”drive select”, hvor jeg skifter fra ”Normal” til ”Dynamic”. Med det samme bliver der skiftet to gear ned, styringen bliver mere præcis og speederresponsen mere aggressiv, for slet ikke at nævne lyden fra motoren, nu hvor jeg også har sat gearkassen i Sport.

Efterhånden er jeg langt ude på landet, og jeg bringer bilen til stilstand, for nu skal jeg prøve accelerationen. S3’eren er udstyret med launch control, således man får mest muligt ud af de mange kræfter. Derfor sætter jeg den i ESP Sport, sørger for Dynamic-mode er valgt, gearkassen står i Sport, hvorefter jeg holder bremsen nede og giver motoren omdrejninger. Jeg giver herefter slip på bremsen, og af sted går det for fuld skrue! 100 km/t er passeret på 4,9 sekunder, og der går ikke længe før 150 km/t er passeret. Fra 0-100 km/t er S3’eren på niveau med en standard Porsche 911, og det siger vist ikke så lidt. Kort sagt, man skal passe på kørekortet.
Motorlyden er efter sigende ikke falsk, selvom den desværre lyder lidt i den dur. Audi fortæller dog det er en lyd-katalysator, der forstærker allerede eksisterende lyd. Lyd-katalysatoren er dog mindre aktiv i ”Normal”-mode, hvor motorlyden en hel del mere anstrengt, som vi kender det fra de fleste 2.0 liters firecylindrede motorer. Man kan dog sagtens nyde motorlyden, og de mekaniske knald der leveres fra udstødning, når motoren har fået omdrejninger at leve af, og man venligt kvitterer med et nyt gear.

Læs også:  Ford Mustang GTD: En ny superbil er født

Jeg triller nu videre, for hvordan er køreegenskaberne? Alle kan lave en hurtig bil, men hvis den kun kan køre ligeud, så er det i sidste ende fuldstændig lige meget. Audi S3 kan dog i særdeleshed suse gennem sving, men ikke sidelæns. Firehjulstrækket arbejder nemlig konstant for at give mest muligt greb, og når asfalten er tør, virker det næsten som en umulig opgave at få quattro-firehjulstræk til at give op. Medmindre man kører som en komplet galning.

Da jeg har fået nok triller jeg stille hjemad mod redaktionen, og her fremstår S3’eren også som en fin hverdagsvogn. Jovist er den hårdt affjedret, men gearskiftene fra S-tronic gearkassen er silkebløde og speederresponsen overhovedet ikke aggressiv i ”Normal”, hvorfor man sagtens bare kan trille roligt af sted. Støjniveauet på motorvejen er også lavt, og jeg siger højlydt til mig selv i bilen, at denne lille racer ville jeg gerne på autobahn med.

Læs også:  Spar penge med helårsdæk

Slutteligt får jeg tænkt lidt over, hvad der egentlig er sket med S3’eren. Iflg. specifikationerne har man både fået 35 heste og 60 Nm i et større spektra. Dette er uden volumen eller antal cylindre er forøget, men som set ved alle andre biler, så tilbyder teknologien mere og mere. Af andre forbedringer kan nævnes en vægtreduktion på 60 kilo, således S3 faktisk eksempelvis er 100 kilo lettere end Mercedes A45 AMG. Med dobbeltkoblingsgearkassen er accelerationstiden på den nye Audi S3 barberet ned fra 5,6 til 4,9 sekunder! Og brændstofforbruget hævet fra 11,9 til 14,5 km/l, imponerende. Det matcher dog selvfølgelig stadig ikke Mercedes A45 AMG, hvor man har 360 heste og bliver lovet samme imponerende tal. En anden ting er dog bare, at man hverken i Audi S3 eller Mercedes A45 AMG nogensinde kommer i nærheden af dem.

Læs også:  CUPRA Tavascan: "Vi skubbede til grænserne uden at tænke på, hvad folk ville sige"

Det må dog lige slås fast, at S3’eren ikke er direkte konkurrent til Mercedes A45 AMG, da Audi senere kommer med en mere potent og optimeret RS3. Audi RS3 forventes at have en forbedret femcylindret turboenhed med omkring 355 hk og 465 Nm. Indtil da må vi ”nøjes” med S3.

Dagen er omme, og jeg træder ud af S3’eren godt træt, og giver mig nu først tid til at nyde den udefra. Ja, det er da bare en A3’er, men kig efter detaljerne og du ser sidespejlene i aluminiumsoptik samt bl.a. noget af ekstraudstyret modellen havde, hvilket indebar 18” alufælge i 10-eget design, bremsekalibre malet i rød foran med S3 logo og LED-forlygter.

Priserne starter ved 661.695 kr. med tre døre og manuelt gear.

Vi synes:

Søger du en bil, der både kan fungere som familiebil og følge med de hurtigste til trackdays, så er Audi S3 måske svaret.

Audi S3 S-Tronic
2.0 liters turboladet benziner
Ydelse: 300 hk v. 5.500 omdr/min, 380 Nm v. 1.800 omdr/min
Præstationer: Topfart: 250 km/t – 0-100 km/t: 4,9 sekunder
Forbrug: 14,5 km/l
Køreklar vægt: 1.445 kg
Pris: 717.259 kr.