Test: BMW 116d EfficientDynamics Edition

Bayerns mindste bejler med effektiv dynamik, et eftertragtet emblem og forbrugstal der sender en Renault Clio til tælling. Men er den overhovedet en ægte BMW?

Længere gearing, dæk med lavere rullemodstand og forbedret aerodynamik.
Der er lang vej til de hvæsende rækkeseksere på tre og nogen liter, der definerede mærket gennem hovedparten af den tyske fabrikants levetid.

Tiden har ændret sig, og det samme har BMW.

Tro mod tro

Nok findes der efterhånden kun en enkelt sekscylindret enhed i modelprogrammet og den ultimative køremaskine er skrinlagt, men BMW er endnu tro mod deres famøse designfilosofi; baghjulstræk og 50:50 vægtfordeling.

At majoriteten af 1-serie køberne højest sandsynligt ikke vil have noget håndfast begreb om, hvad baghjulstræk i bund og grund er, eller hvilke køredynamiske egenskaber det afføder, er så en anden sag.

Dumpede man ind på en engelsk BMW klubs internetforum i vinters, ville man kunne finde adskillige tråde hvor ejere morede sig over billeder af 1-serier med snesokker monteret på de forreste hjul, dermed gørende dem nøjagtig lige så effektive som Özlem Cekics politiske rådgiver.

Selv BMW er ved at kaste håndklædet i ringen, og har offentliggjort at denne generation af 1-serien er den sidste med den entusiast-elskede drivlinje.
Indtil da, er den stadig den eneste bil med baghjulstræk i klassen.

Subtilt

Så hvad betyder dette sagnomspundne designvalg i så fald for den gennemsnitlige 1-serie køber?
Nul og niks.

Der skal en kedsommelig nørd, som jeg selv, til at fornemme forskellene, der primært manifesterer sig gennem styretøjet.

De forreste hjul bestiller ikke andet end at diktere bilens retning, hvilket medfører en purere kommunikation gennem rattet. Informationer om vejens belægning, dækkenes vejgreb eller mangel på samme siver uforstyrret op igennem fingrene, og bidrager til en simplere, men mere sofistikeret køreoplevelse.

Det er også tilfældet i den mindste BMW, der det elektriske styretøj taget i betragtning klarer sig langt over gennemsnittet.

Vægtning og skarphed kan justeres gennem infotainment systemet, men jeg fandt Comfort klædende for bilens karakter det meste af tiden.

Kørestillingen fortjener uden tøven at blive kaldt perfekt og gearstangen synes på mystisk vis at være sat i en blok solid granit, der alligevel tillader relativt letgående og exceptionelt præcise skift. Bundhænglet gaspedal og et væld af justeringsmuligheder af førersædet, er elementer der yderligere bidrager til oplevelsen.

Det her er BMWs hjemmebane. Det fører-orienterede fokus, hvor ergonomien søges forbedret ned til mindste detalje, er noget de har brugt tusindvis af timer på at arbejde med i München.

Jeg opdagede ved et rent og skært tilfælde, at fodbrønden i førersiden er sænket blot et par centimeter før pedalerne, for at give den optimale stilling til chaufførens sandsynligvis læderklædte sko.

En designprioritering, som hos KIA befinder sig langt nede under antallet af kopholdere og aflægningsrum til ungernes bras. En designprioritering, som kunne ville finde indpas i en ægte BMW.

Gæstebud

Motoren stammer fra datterselskabet MINI, hvor den fungerer særdeles godt i alle modeller. Og den er ikke blevet meget værre af at ende i en BMW. Tværtimod synes den både mere smidig og veldæmpet end i den mindre bil, og ser man bort fra gearstangens epileptiske dans ved tomgang, fornemmes stort set ingen vibrationer gennem kabinen.

Det efterlader en med indtrykket af at befinde sig i en væsentligt større bil, hvilket kun understøttes når man bevæger sig ud på motorvejen, hvor vindstøj også er holdt særdeles godt under kontrol.

Selv i det tunge, brændstofbesparende sjette gear, trækkes der langt fra hulbrystet ved trecifrede hastigheder.

Kabinen bør også høste sin del af æren, for den opleves særdeles velbygget med brug af materialer der er af skyhøj kvalitet, uden at synes prangende. Endelig har 1-serien fået tildelt den kabine som bilen fortjener.

Som forventet er alle essentielle greb inden for rækkevidde, og de betjenes med en tilfredsstillende præcision.

Til gengæld deponeres der hurtigt kr. 50.000 i hvad, der i mere jordnære mærker må betragtes som standardudstyr. Testbilen havde for omkring kr. 70.000 af slagsen. Det koster at være godt kørende.

I planetens navn

Over stok og sten fornemmes det, at 1-serien principielt er en veldæmpet bil, med bedre end gennemsnitlig affjedringskomfort. Vejbump og mere afrundede ujævnheder håndteres fortræffeligt, men desværre insisteres der på at anvendes “run flat dæk”, der sammen med spare-vanviddets forhøjede dæktryk eliminerer enhver mulighed for udjævning af nogen af vejens mindre skavanker.

Så selv om affjedringen er rolig og højere fart forbedrer komforten, er 1-serien stadigvæk ikke noget dydsmønster på en hullet bygade.

Samtidig æder kardanakslen og motorens tilbagetrukne placering det meste af bagsædepladsen, så er man fastlåst på at medbringe passagerer, bør turen være af begrænset omfang. Det er svært at se hvordan BMW ingeniørmæssigt kan løse problemet uden at afvikle baghjulstrækket. Så det gør de.

Nå ja, og økonomien? Forvent over 30km/l på landevejen, omkring det samme på motorvejen og kører du den som din lokale tankpasser skal du virkelig te dig tosset for at opnå mindre end 20km/l i gennemsnit.

Og når de danske afgiftsregler engang bliver tidssvarende, kan både du og resten af planeten glæde dig over en gennemsnitlig CO2-udledning på under 100g/km.

Konklusion:

På mange måder kombinerer 1-serien dyder fra klassen under. Den har VW Golfs prestige og kvalitet, samt dynamikken og effektiviteten fra Ford Focus. Sammensat løfter det bilen til klassen over.

Heldigvis er prisen langt fra det dobbelte.

Læs også vores test af 118i her.

[table “” not found /]