1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Test: BMW 316d
0

Test: BMW 316d

Test: BMW 316d
0
0

Den sjette generation af BMW 3-serien blev lanceret omkring nytår, med et nyt design som minder meget om storebroderen, 5-serien. Men kan den mindre BMW leve op til dette?

Vi to en uge med BMW på budget i form af 316d til 443.000 kr., hvilket for mange familier allerede vil være langt over budget, men billigere bliver det ikke for en ny 3-serie sedan.
Ønsker man flere kræfter er der 318d til 475.000 kr., mens den mindste benzinmotor er 320i til 465.000 kr.
Den nylig introducerede 3-Serie Touring starter fra 554.500 kr. som 320d, mens den også kan købes med den store 330d samt 328i.

Længere og mere plads

Sedan-modellen måler 4,624m i længden, 1,811m i bredden og 1,429m i højden. Det er dermed kun længden som er blevet ændret markant med ni centimeter.
5 centimer af den ekstra længde giver bedre plads i kabinen og primært på bagsædet, mens man også har formået at forøge kapaciteten i bagagerummet til 480 liter mod tidligere 460.
Den mindre tysker har også tabt 45 kg, hvilket får den køreklare vægt ned på 1.485 kilo.

Ligesom vi kender det fra andre BMW-modeller er det chaufføren som er i højsædet, hvorfor man hurtigt finder sig til tilrette i 316d. Standardsæderne ser ikke ud af noget specielt, men når først man får skubbet 3-serien igennem nogle kurver må det noteres, at de alligevel er i den bedre ende.

På bagsædet kan undertegnet med sine 195cm også klemme sig ind, men en tur til Frankrig via den tyske autobahn vil ikke være at foretrække. Siddepositionen på bagsæderne er dog også behagelige ligesom beskrevet om forsæderne. Mht. til ind- og udstigning foregår det også let, da bagdørene kan åbnes næsten 90 grader.

Læs også:  Bilpleje: Sådan bevarer du din bils udstråling

Kabinen er klassisk og simpel hvorfor man hurtigt danner sig et overblik over de forskellige funktioner. Dette skyldes dog bl.a. også, at man ikke har meget standardudstyr, hvorfor man bør sætte penge af til dette, hvis man eksempelvis ønsker bluetooth, regnsensor, aut. nedblændeligt bakspejl, fartpilot og alt det andet lækre brugbare udstyr til hverdagskørsel.

BMW 3-serien kan også købes med de tre designlinjer:

  • Modern Line: Mere lys fornemmelse af kabinen
  • Sport Line: Mere markante designelementer i sort højglans
  • Luxury Line: Flere diskrete, eksklusive designelementer i højglanskrom.

Hvert udstyrslinje har også sin egen specielle nøglefarve, og prisen for udstyrslinjerne er 41.000 kr..

Det bør dog nævnes BMW 3-serien fra standard kommer med en fin 6,5” skærm, men det er selvfølgelig uden navigation.

Dieselbrummer som bemærkes

Motoren i 316d er en 2.0 liters med 116 hk ved 4.000 omdrejninger i minuttet, mens det maksimale drejningsmoment på 260 Newtonmeter opleves v. 1.750 omdr/min.. Dermed er den 1.485 kilo tysker ikke nogen raket fra 0-100 km/t med en accelerationstid på lige under 11 sekunder.

BMW 316d handler dog også om forbrug, og under testugen nåede 22 km/l, hvilket er yderst acceptabelt eftersom den er angivet til 23,3 km/l. Derudover udledes der kun 114 gram CO2 per kilometer, hvorfor man vil fremstå som en miljøduksene i trafikken. Motoren er ikke ligefrem støjsvag under acceleration og ved lave hastighed er man heller ikke tvivl om, at det er diesel der skal fyldes i maskinen.
Derfor var det ikke svært at opnå den høje brændstoføkonomi, da motoren ikke byder op til sjov kørsel. Sjov med baghjulstrækket må derfor blive glemt for en stund, eller indtil vinteren.

Læs også:  Audi Q8: Ny opdatering til flagskibet i Q-familien

Inde i kabinen finder man funktionen Driving Expeirence Control, hvilket er et standard system, hvor man via en knap kan vælge mellem ECO PRO, Komfort og Sport. I ECO PRO hjælper et system med at opnå en bedre brændstoføkonomi afhængig af ens kørestil. Ved aktivering af ECO PRO systemer bliver speederresponsen reduceret, gearkassens skiftepunkter optimeret, klimaanlægget forbrugsoptimeres og meget andet som sænker energiforbruget.

Den mekaniske gearkasse klarer jobbet ganske udmærket, og man får fordelt de 116 heste på en fornuftig måde gennem de fem første gear, hvorefter det virker en del sløvere i sjette.

Dejlig undervogn

Den bayerske bilproducent er kendt for at udvikle ekstremt alsidige undervogne, hvor man både får fornemmelsen af dynamik og komfort. Dette må man igen anerkende BMW har klaret, men der er mest lagt vægt på sport.

Vi testede også tidligere Mercedes C-klasse med dieselmotor, hvor vi måtte erklære, at det er her man finder den mest komfortable undervogn, mens BMW har vægtet sport højere. Dermed ikke sagt man skal forvente hårde rystelser igennem hele karosseriet ved valg af BMW’en, da det primært er på motorvejen man mærker C-klassen er mere komfortabel, mens landevejene der i mod kalder på en mere sportslig opsat undervogn som 3-serien har.

Topkarakter i sikkerhed

BMW 3-serien scorede topkarakter i Euro NCAP testen, og det var endda uden fejl af særlig betydning for sikkerheden!
Det var bl.a. ved sikkerheden for børn 3-serien score højt med maks point for det 18 mdr. gamle barn i en bagudvendt autostol samt næsten topkarakter for det 3-årige barn.

Læs også:  Indvirkningen af din kreditværdighed på bilforsikringspriser

Med DSC-systemet(ESC) og selehuskere for både personer på forsædet samt bagsædet bliver den aktive sikkerhed også hjulpet godt på vej til 86 %.

Giver BMW på budget nok for pengene?

BMW har ligesom Mercedes justeret deres priser til at blive mere danskervenlige, og på den baggrund er 443.000 kr. billigt. Mercedes C180 CDI koster 466.200 kr. og Audi A4 2.0 TDI med 120 heste 439.017 kr.. En mulig outsider er dog Volvo S60 D2 med 115 hk med mindste udstyrspakke til 425.006 kr..
På papiret kører 316d og S60 D2 lige langt på literen, og er dermed de mest brændstoføkonomiske, mens de også begge er de langsommeste fra 0-100 km/t..

Ønsker man at lease 316d er prisen 4.850 kr. i 36 mdr. med en engangsydelse på 35.000 kr., hvor man må køre 60.000 kilometer gennem kontraktperioden.

Konklusion:

BMW 316d er et fremragende valg, hvis man leder efter en bil i klassen med et eksklusivt brand, lækker undervogn og en udmærket men lidt støjende dieselmotor.
Den helt store køreoplevelse bliver 316d dog aldrig, og ligesom vi kender det fra andre BMW modeller på budget er de kedelige i kabinen. Kort sagt vil det være sjovere med flere kræfter og mere udstyr, så man rigtig bliver forkælet som man bør i en BMW – men 316d er en sparegris.

Hvis den flotte brændstoføkonomi 316d tilbyder er lige meget, så er 320i anbefalelsesværdig til en merpris på 22.000 kr..

[table “” not found /]

tags: