1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Test: Fiat 500C 0.9 TwinAir
0

Test: Fiat 500C 0.9 TwinAir

Test: Fiat 500C 0.9 TwinAir
0
0

Både lofthøjden og humøret løftes i landets billigste cabriolet, som vi netop har haft til test.Husmødre landet over, kunne ikke få armene ned da den ubetinget mest konede bil blev introduceret, og der er gode chancer for, at du læser det her fordi din bedre halvdel har den på sigtekornet.

At den er lidt fimset, generer ikke mig. Men jeg er nok også en anelse farvet, da jeg ejer den lukkede udgave af samme bil.

Og de gode nyheder i den forbindelse er, at den stofkludens indtog ikke har forvoldt stor skade.

Pudderekspressen

Hvor man kunne frygte en hjælpeløs motor fra en hengået Fiat Punto ud foran, har bilen i stedet fået en solid dosis testosteron, i form af FIAT koncernens geniale TwinAir motor.

Til de der endnu ikke har haft fornøjelsen er der tale om to cylindre, 875 kubik og en turbo på størrelse med en velvoksen appelsin.

Som du nok kan forestille dig, er det lidt lun kombination, der både byder på et herligt soundtrack samt en kraftlevering fra 1980’erne.

Takket være det mobile loft, kan du nu både nyde brummen fra fronten, og den hidsige hvæsen fra den ellers lidt lavmælte udstødning.

En skam at Fiat ikke har valgt at skrue højere op for denne, for et par besøg på japanske YouTube-sider afslører at motoren hurtigt kommer til at lyde som præcis den Triumph som du aldrig får købt.

Den trækker fra lidt over tomgang til omkring tusind omdrejninger før det røde felt. 85 hestekræfter er ingenting, men hemmeligheden bag den overbevisende køreoplevelse er de 145Nm, der er en god portion i en bil der vejer omkring 900kg tør.

Velbevaret

Som billederne afslører, er 500C reelt set ikke en rigtig cabriolet. Den har både stolper og rammer i ruderne, og stoftaget synes ved første øjekast blot at være en billig og halvhjertet løsning i forsøget på at malke et i forvejen yderst populært produkt.

Realiteten er dog en anden, for da stolper og majoriteten af glas bevares, gør rigiditeten det samtidig også. Det betyder at køregenskaberne opleves som i den lukkede udgave.

Versionen her, er den regulære TwinAir, hvor man må nøjes uden håndfri telefoni og 16” fælge.

Sidstnævnte skal man prise sig lykkelig over, for selvom de større fælge gavner æstetikken, smadrer de mildest talt affjedringskomforten.

Fiat 500 var i forvejen ikke nogen synderlig rolig eller veldæmpet sag, men 15” er i min optik den absolut maksimale fælgmontering man bør kaste sig ud i.

Udstyrspakkerne er dog så uheldigt skruet sammen, at man samtidig må give afkald på håndfri telefoni.

Grebet lider naturligvis en kende grundet den mindre dækmontering, men indstyringen nyder derimod godt af det, og realistisk set vil køberklientellet højest sandsynligt løbe tør for talent før vejgreb.

Tilgængelig

Fordi at det blot er loftet, og ikke hele taglinjen der trækkes tilbage, giver det mulighed for at sænke kluden i alle situationer under motorvejshastigheder.

Jeps, det betyder at der aldrig nogensinde skal holdes stille for at køre taget op og ned igen, hvilket medfører at man kører taget op på vej ned af motorvejsafkørslen, og op igen så snart man drejer fra.

Der er dermed tale om den mest praktiske cabriolet på markedet i dag.

Og skulle det ikke være nok, er der grundet den snedige konstruktion fortsat plads til fire mennesker i bilen, nøjagtigt som i den lukkede version.

Det er samme historie i bagagerummet, der er uberørt bortset fra åbningen, der nu ikke længere er en dør.

En blandet affære

Fiat 500 var som udgangspunkt ikke en problemfri bil. Styretøjet er latterligt overassisteret, syntetisk og gummiagtigt.

Kørestillingen er nærmest umulig – man sidder skyhøjt, men alligevel generende tæt på pedalkassen og takket være manglende længdejustering i rattet, med armene strakt som en anden gorilla.

Udsynet hæmmes gevaldigt af den evigt problematiske C-stolpe, parkeringssensorer er derfor et must.

TwinAir motoren er en historie for sig; på papiret er det den grønneste benzinmotor i produktion i dag, i realiteten skal du kæmpe alvorligt hårdt for at nå 18 km/l ved brug af ECO-funktionen.

Det imponerende ved den åbne udgave er, at den ikke tilføjer yderligere problemer til den i forvejen befolkede liste.

Og der er ikke tale om problemer der er så voldsomme at de ikke kan jævnes ud igennem tilvænning i dagligdagen, og de falder i øvrigt alle sammen inden for de gængse italienske faldgruber.

Konklusion:

Fiat 500C er præcis hvad den ser ud til at være; en 500 hvor taget kan køres ned. Udførslen synes ved første øjekast at være sjusket, men viser sig at være yderst kompromisløs.

En firepersoners cabriolet med en livsbekræftende motor og et tag der kan køres ned i tide og utide. Overvejer man en 500 bør man ikke underskrive slutsedlen før man har kørt denne udgave.

Også selvom du mangler et Y-kromosom.

[table “” not found /]