Home Bilnyheder Test: Fiat Panda TwinAir Turbo Lounge
0

Test: Fiat Panda TwinAir Turbo Lounge

Test: Fiat Panda TwinAir Turbo Lounge
0
0

Den nye Fiat Panda er et muntert og uprætentiøst bekendtskab, der løfter arven fra forgængeren på bedste vis.

Da Fiat kort efter årtusindeskiftet annoncerede, at det gamle Panda navn skulle genoplives med en ny, kompakt familiebil rynkede branchen velovervejet på næsen.

At bilen skulle ramme plet i det kollektive europæiske hjerte, havde få forudset. Men Panda leverede ukompliceret og let tilgængelig transport for den lille familie, på et tidspunkt hvor resten af kontinentets bilgiganter havde travlt med at løfte de gængse segmenter og spytte SUV modeller ud på række.

Krisens indtog har været en force for Panda, og især i Danmark har bilen været en bragende succes fra dag et. Rent prismæssigt befinder den sig i toppen af bybil-segmentet, men tilbyder plads, kvalitet og et anerkendt brand på kølerhjelmen til prisen på en veludstyret Toyota Aygo.

Nu er tredje generation landet, og den gode nyhed er at grundopskriften fortsat er uændret.

Munter

Platformen er mere eller mindre uberørt, hvilket vil sige at vi har at gøre med en nænsomt Fiat-rumsteret Ford Ka. Affjedringsændringerne fra anden generation af Fiat 500 er overført, men grundet højere tyngdepunkt adskiller køreoplevelsen i den nye Panda sig alligevel.

Styretøjet er et skræmmende syntetisk et af slagsen, der ikke efterlader føreren megen information om vejens belægning eller forhjulenes gøren. Det kan tilgives, da der er en vis skarphed i udslagene og bid fra forenden. Ordet munter falder en ind, da en for langsom tandstang afholder Panda fra at være en decideret køreglad bil.

Læs også:  Test: Giulia er det fede alternativ til den kørende sælger

Komforten synes forbedret på alle leder og kanter. Vindstøj og affjedringskomfort er særdeles hæderligt for klassen, og selvom Panda ikke helt har rystet hoppeboldsindstillingen af sig, er der sket klare fremskridt på området.

Man efterlades med indtrykket af at føre en større bil; en køretur ned gennem Europa synes for første gang overskuelig.

Nytænkning

Selvom ændringerne til eksteriøret primært er en genopfriskning fremfor en decideret omvæltninger det ikke ensbetydende med at tredje generation af Panda blot er et sæt nye lygter og kofangere.

Kabinen har fået den store overhaling, og det er glædeligt at se at Fiat har søgt det funky og kitsch, fremfor pseudo-eksklusivitet, som så mange producenter ukritisk kaster sig over.

Det synes at have været Fiats mål, at implementere så mange afrundede kvadrater som tænkeligt muligt i kabinen, som efterhånden ender med at have mere af et japansk end italiensk udtryk.

Du sidder opret og højt, men samtidig opleves interiøret luftigt med mere lofthøjde end i den gennemsnitlige familie-hatchback. Materialerne er også blevet tilgodeset, men selvom blinklysarmen er på visit fra Alfa Romeo skal du ikke forvente at finde nogen form for blød plastik i kabinen.

Læs også:  Elbiler er billigst i drift – indtil videre

Forventeligt for klassen, men alligevel fornemmes Panda mærkbart bedre skruet sammen end man umiddelbart skulle tro.

Bagsædepladsen er godkendt til de små poder, men voksne mennesker vil opleve pladsen lige kneben nok, og bagagerummet rækker ikke til mere end par poser fra Netto. På trods af at Panda er et nøk længere end VW up!, er bagsæde- samt bagagerumspladsen mindre end i tyskeren.

Et stærkt kort

Under motorhjelmen brummer den efterhånden velkendte TwinAir-enhed lystigt af sted. Fiat har skruet og justeret hist og pist, og resultatet er at den opleves med smidig, afbalanceret og overordnet mere harmonisk end i søsterbilen 500.

Det er foreløbigt kraftigste motor i Panda, og giver sammenlignelig ydelse som i den legendariske Panda 100HP. Der er kræfter til stede fra lidt over tomgang, og de to cylindre skubber den rullende kube af sted hele vejen op til 5.500 omdr./min. Takket være ændringer til gasrespons føles den på besynderligvis hurtigere i den tungere Panda.

Læs også:  Test: Stor plugin-hybrid fra Mitsubishi er et godt tilbud

Dertil samme velkendte lydbillede, der dog synes en anelse mere afdæmpet i den mere voksne Panda. Også gearskiftet føles, måske takket være gearknoppen, mere præcist og med kortere vandring end i bilen motoren debuterede i.

Motoren får ris får sine mærkbare vibrationer, men det er en beskeden pris at betale i forhold til den bovlamme 1.2’er med knap 70 hestekræfter.

Økonomien forbliver ren fantasi, medmindre men nidkært anvender ECO-funktionen, der suger livet ud af motoren som en dræbersnegl afliver en køkkenhave.

Insisterer man på at holde sig over 20km/l i snit, må man samtidig give afkast på 45 newtonmeter i processen. Og så er man nede på en ydelse, der er nogenlunde sammenlignelig med førnævnte, billigere 1.2’er.

Uden brug af ECO-funktionen kan man forvente i underkanten af 20km/l i kørerlærer-mode.

Konklusion:

Den basale opskrift forbliver uændret, men anden udgave af Panda er forbedret på alle leder og kanter kontra forgængeren.

Med den og de tre nye trillinger fra VAG-gruppen synes det nuværende udbud at være mere attraktivt end nogensinde for bybils-folket.

[table “” not found /]


tags: