1. Home
  2. Biltest
  3. Test: Ford Focus 1.6 TDCi Titanium
0

Test: Ford Focus 1.6 TDCi Titanium

Test: Ford Focus 1.6 TDCi Titanium
0
0

I sidste uge havde vi besøg af Fords lille vidunder i C-segmentet – nemlig Focus.

Ford Focus er en bil som kan utrolig meget, og gør det godt hele vejen igennem. – Det er i hvert fald hvad vi har hørt, så vi glædede os til at teste den.

Testbilen var den økonomiske 1.6 TDCi som kører 23,8 km/l, og har en CO2 emission på 109 g/km, hvilket bør tilfredsstille de fleste.
For at opnå de næsten 24 km/l er Focus udstyret med bl.a. Start/Stop og Active Grille Shutter, som lukker for luftindtaget ved lave hastigheder, da motoren ikke har brug for køling. – Det sikrer en hurtigere driftstemperatur samt bedre aerodynamik, hvilket i sidste ende giver bedre brændstoføkonomi og en lavere CO2 emission.

Fantastiske køreegenskaber og op til 27 km/l

Desværre har mange oplevelsen af, at alle ECO-biler kører dårligt, hvilket Ford Focus fuldstændig modbeviser på alle områder. For selvom man kan kører op til 27 km/l uden for byen, så er det en bil som indbyder til en dejlig køreoplevelse, hvad angår undervogn, vejgreb og komfort.

Køreegenskaberne er meget overbevisende, hvor bl.a. den spændstige undervogn reagerer præcis som den skal. – Man føler både den passer til almindelig kørsel på villaveje over store bump, samtidig med den ligger utrolig godt på vejen i skarpe kurver, på motorvej o.l.

Læs også:  Ford Mustang GTD: En ny superbil er født

Focus slår Golf i rummelighed

Ford Focus er en smule større end Golf, og det mærker man specielt inde i kabinen. Bagagerummet er dog også knap 15 liter større, så der plads til ekstra til bilferien.

Sikkerheden har Ford selvfølgelig også valgt at prioritere højt, hvorfor Ford bl.a. tilbyder en sikkerhedspakke som virkelig hjælper i dagligdagen for 20.600 kr. – Den indeholder blandt andet:

  • Aktiv fartpilot
  • BLIS,
  • Active City Stop – Observerer bilen foran ved hastighed op til 30 km/t og bremser, hvis man er tæt på kollision.
  • Lane Departure Warning
  • Lane keeping Aid
  • Registrering af færdselsskilte
  • Automatisk op-/ned-blænding af fjernlys.

Derudover kan vi nævne, at Focus selvfølgelig også fik de maksimale fem stjerner ved Euro NCAP testen.

Et design og ikke mindst en farve som vækker opmærksomhed

Det nye Focus design er blevet langt mere spændende, hvilket bl.a. er gjort ved at gøre bagpartiet mere markant. Designet bygger på ’’Kinetic Design’’ som fremover skal karakterisere Fords designstil.

Læs også:  Fords Ikoniske Ranger pick-up går elektrisk i 2025 - Plug-in Hybrid på vej

Testbilen var udstyret med specialfarven ’’Mustard Olive’’ som tiltrak MANGE delte meninger. – Men ikke desto mindre var der mange som kiggede efter den.

115 hk er lige tilpas

Vi har endnu ikke prøvet den 1.6 liters dieselmotor med 95 hk, men der skal også meget til at overbevise os om, at den vil fungere bedre end den med de 115 heste. Focus er på papiret ikke nogen hurtig bil med en accelerationstid fra 0-100 km/t på små 11 sekunder, men det føles alligevel ganske kvikt.

På motorvejen er der hverken motorstøj, vindstøj eller dækstøj, og den klarer det derfor næsten lige så godt som C-Max 2,0 TDCi, som indtil videre står noteret som den mest støjsvage bil vi har testet.

Hvis man tager på bilferie, så vil de 115 heste og række for de fleste, men der er sikkert en del, som vil sætte pris på en af de kraftigere 2.0 TDCi-motorer med enten 140 hk eller 163 hk. – Men så skal man også være klar til at betale minimum 21.000 kr. mere.

Konklusion

Der er ingen tvivl om, at Ford Focus er en fantastisk bil, som klarer alle opgaver uden anmærkninger. Der er dog bare ét problem, hvilket er prisen. For med et prisskilt på 313.700 kr. er den 17.702 kr. dyrere end VW Golf BlueMotion 1.6 TDI Highline, og det gør at mange familier typisk pga. prisen vil vælge Golfen.
Vi ville dog alligevel vælge Focus 1.6 TDCi fremfor Golf BMT 1.6 TDi, da den kører lidt længere på literen, har mere plads, er en smule kvikkere og simpelthen er mere behagelig at køre i på motorvejen, hvilket bl.a. er pga. det sjette gear som VW Golf BMT ikke har.

Læs også:  Ford Mustang GTD: En ny superbil er født

Ford Focus 1.6 TDCi Titanium

Ydelse: 115 hk ved 3.600 omdr./min / 270 Nm fra 1.750 omdr./min

Præstationer: Topfart er 193 km/t. 0-100 km/t på 10,9 sek

Oplyst forbrug: 23,8 km/l – 109 g/km

Mål i cm: Længden: 436 cm, Bredde: 182 cm, Højde: 148 cm

Vejledende pris uden ekstraudstyr: 313.700 kr.


tags: