1. Home
  2. Biltest
  3. Test: Hyundai i40 2.0 GDI Premium
0

Test: Hyundai i40 2.0 GDI Premium

Test: Hyundai i40 2.0 GDI Premium
0
0

Vi har skrevet meget om den nye Hyundai i40 her på Bilsektionen, og det var derfor med stor spænding vi testede den.

Hvorfor er i40 så speciel spørg mange, men her er svaret simpelt. Hyundai & KIA har før været tilfredse med brandingen som billige, knap så holdbare og kedelige designs. Det er dog mange år siden, at de valgte at lave dette om, og det er for alvor nu, at vi begynder med at kunne se de nye flotte designs. – Derudover markerer de også kvaliteten med henholdsvis 5 og 7 års garanti.

Skal man tage et eksempel fra KIA, så vil det være Rio, mens Hyundai i40 er klart den pæneste Hyundai til dato. – JA, den er pænere end Genesis Coupé iflg. vores mening!

Hyundai i40 vil kæmpe mod Mondeo og Passat

Planen for Hyundai er, at i40 skal tage markedsandele for Ford Mondeo og VW Passat, hvorfor egenskaberne som firmabil er ekstremt vigtige.

Hvis man måler i40 på komfort, så er der ikke meget at klage over, men i skarpe kurver med fart, så kan man godt mærke, at Mondeo og Passat er bare en smule skarpere.
Affjedringen er komfortabel, og der er ikke meget larm at høre fra hverken motor, dæk eller vind. – Hyundai i40 vejer dog også 1.560 kilo, så der har været massere materiale at lydisolere med!

Indeni fremstår kabinen som nydelige og stilren med elegante elementer, som får den op i en helt ny klasse. Hyundai i40 er bl.a. fra standard udstyret med klimaanlæg, nøglefri betjening, fartpilot, varme i rattet, sædevarme samt ventilation for og bag.

Sidestillingen i i40’er er dog ikke optimal, og det er desværre et meget ømt punkt, da man hverken kan komme langt nok ned eller få rattet højt nok op. – Måler man noget nær gennemsnitshøjden, så vil det være et mindre problem.
Selvom man vænner sig til den akavet sideposition, så føles kørestillingen i Mondeo og Passat lidt bedre.

Massere af plads

Et vigtig kriterie for en stationcar er pladsen, og her er der massere! Hyundai i40 måler 4,77m og har en akselafstand på 2,77m. Det betyder den er lige lidt mindre end Mondeo Stationcar, men den har alligevel et bagagerum som er smule større. – Indeni mangler der bestemt heller ikke benplads.

Som standard rummer bagagerummet 553 liter, mens man kan let slå bagsæderne ned, også har man hele 1.700 liter!

Designet er i særklasse!

Lige siden vi så den første gang, så har vi ikke kunne få hænderne ned af begejstring for designet. – Det er jo faktisk mere dynamisk og elegant end alle dens konkurrenters!

Ser man forfra, så er det det specielt lygterne som fanger ens opmærksomhed pga. det bølgende LED-lys. Går man videre, så kan man nikke genkendende til Hyundais flotte DNA-design, hvor der er et par markante linjer som tegner bilen op.

Fra siden er der bl.a. to linjer som løber langs siderudernes kant og den skrånende hoftelinje, hvilket er med til at udtrykke det elegante design.

Hyundai i40 har visse træk tilfælles med Opel Insignia, og er sjovt nok designet i samme by. – Hyundais europæiske designcenter er nemlig også i Rüsselsheim.

Skuffende 2.0 liters benzinmotor

En benzinmotor med 177 hk lyder som en heftig omgang, men når man kigger på specifikationerne, hvor den er sat til 9,7 sekunder, så bliver man lidt skuffet. – Man kunne så håbe, at det alligevel føltes som om, at den havde kraftoverskud, men desværre.

Den 2.0 liters benzinmotor fremstår som sløv, i forhold til de 177 hestekræfter den har. Kigger man væk fra antallet af hestekræfter og skal bedømme, om den kan klare opgaven, så må svaret alligevel blive et ja.

Konklusion:

Hyundai i40 er uden tvivl en model som vil flytte skove, og selv i vores mini-sammenligning mod VW Passat og Ford Mondeo har den klaret det godt.

Kigger man på designet, plads, udstyr og komfort, så er Hyundai i40 flottere, føles som om den har mere plads, giver meget udstyr for pengene og er næsten lige så komfortabel som Mondeo og Passat. Desværre skuffer motoren i forhold til de dyrere konkurrenter.

Hyundai i40 er dog et fint tilbud, hvor man får ekstremt meget udstyr for sine penge. – Køber man Premium er bakalarm, bakspejl med automatisk nedblænding, førersædet er eljusterbart og navigation med bakkamera inklusiv.

VW Passat og Ford Mondeo er stadig en tand skarpere med komfort og motor, men de kan ikke følge med i udstyr og design!

Skulle man bestille en Hyundai i40, så vil vi anbefale den kraftige 1.7 liters dieselmotor. – Men får nemlig en mere fornuftig motor. – Vil du ikke have i40 i stationcar, så kan vi fortælle at i40 lanceres som sedan til næste år.

Hyundai i40 2.0 GDI Premium

Ydelse: 177 hk ved 6.500 omdr./min / 213 Nm ved 4.700 omdr./min

Præstationer: Topfart er 212 km/t. 0-100 km/t på 9,7 sek

Oplyst forbrug: 14,7 km/l – 159 g/km

Mål i cm: Længden: 477 cm, Bredde: 182 cm, Højde: 147 cm

Vejledende pris uden ekstraudstyr: 409.995 kr.

tags: