1. Home
  2. Biltest
  3. Test: KIA Picanto 1.0 Exclusive
0

Test: KIA Picanto 1.0 Exclusive

Test: KIA Picanto 1.0 Exclusive
0
0

Så blev det endelig vores tur på bilsektionen.dk til at teste den nye KIA Picanto, hvor vi både fik den testet i 1.0 Motion, 1.0 Exclusive og 1.2 Exclusive.

Da vi først stiftede bekendtskab med Picanto var det den lille 1.0 Motion til 87.899 kr., hvor vi ville se forskellen på Motion og Exclusive, da der er hele 40.000 kr. i forskel. – Det må siges at være mange penge for en bil i den klasse!

– Lidt hovedregning viser at er en forøgelse på over 30 % i prisen!

Derfor var vi godt kritiske overfor Exclusive-udstyret, som i sig selv ikke fejler noget, det er bare overvurderet at pakke en bil i den klasse med så meget udstyr.

’’uden radio, men så kan du nyde den charmerende 3-cylindrede motor i stedet’’

Hm,  87.899 kr. er mange penge for en bil, hvor en vigtig lille ting som radio ikke er standard. – Først blev tankerne ledt hen mod Hyundai i10, hvor man i den mindste 1.1 Base til knap 85.000 kr. får en kvikkere motor og lidt mere udstyr.

På den anden side, så har Picanto mere charme, 7 års garanti og det der viste sig som en bedre motor.

Charmerende lille motor

Ligesom vi blev lovet, så er den 3-cylindrede motor charmerende, men at høre på den hver dag og på længere ture bliver lidt trættende, hvis man ikke kan høre radio ved siden af.

Som sagt har vi testet både den 3-cylindrede 1.0 liters benzinmotor og 1.2 liters 4-cylindrede, hvor vi faldt for den 3-cylindrede, mens 4-cylindrede virkede til at være helt uden personlighed i forhold til den lille.

Den 3-cylindrende lyder også hyggelig, og lige så snart man kommer op omkring de 3.000 omdrejninger, så kan man rigtig høre den spinde. – Selvfølgelig er det ikke her man opnår de 23,3 km/l.

Vi nåede ikke selv op på 23,3 km/l i den 3-cylindrede Exclusive, men med knap 20 km/l med mest bykørsel er det accepteret. – Start/Stop systemet fungerer også fint, og er næsten ikke noget man lægger mærke til.

Klimaanlæg, nøglefri betjening og LED kørelys

Topvarianten er blandt andet udstyret med:

Klimaanlæg
Nøglefri betjening
LED kørelys
LED baglygter
Sædevarme
Audio-anlægget kan betjenes på rattet
Gearknop i læder
Supervision instrumenter

Mange af disse ting finder man normalt ikke i denne klasse, og om det er for overvurderet til i denne bil, der må vores svar være ja.

Den lille Motion er dog for skrabet, og man bør derfor kigge på Motion Plus eller Active.

Picanto har VSM og 7 airbags

KIA er efterhånden kendt for at prioritere sikkerheden højt, hvilket de blandt andet gør ved hjælp af VSM-systemet. – Det systeme finder man typisk kun i større modeller.

VSM står for Vehicle Stability Management og styrer bremsesystemet, så man opnår den bedste stabilitet, og sænker bremselængden med op til 10 meter!

Picanto har hele 7 airbags, hvor den ekstra airbag er en knæairbag, så føreren er endnu bedre beskyttet.

Komfortabel undervogn

Der er ikke mange kritikpunkter ved kørekomforten, og ved landevejskørsel klarer den det faktisk bedre end forventet. – Her er det specielt undervognen som virker godt, mens den i byen ved bump måske er en smule for hård.

Man kan mærke at undervognen savner lidt ekstra kræfter fra den 3-cylindrede motor, så den kan blive udfordret. Problemet løses dog heller ikke ved at vælge den store 4-cylindrede.

Mange smarte funktioner

Selvom KIA Picanto er en lille bil, så er der mange smarte funktioner som gør, at den føles større end den er.

Her er et godt eksempel en skuffe under passagerforsædet, hvor man kan have pas eller eksempelvis andre rejsepapirer, som man let skal kunne hive frem.

Konklusion:

Selvom KIA Picanto fra standard koster mere med mindre udstyr, bagagerumsplads og motor end i den billigste Hyundai i10, så vinder Picanto på mange andre punkter.

Her er et af de vigtige punkter designet, og en 3-cylindrede motor som har langt mere charme!

Er det kun prisen som man kigger på, og er ligeglad med design samt motor, så er det Hyundai i10 eller Suzuki Alto som man skal vælge, da man her også får lidt ekstra udstyr med til en lavere pris.

Hvis man der i mod ønsker en charmerende lille bil, hvor næsten alt spiller perfekt ind, så er alt fra KIA Picanto Motion Plus og op efter en god handel.

KIA Picanto 1.0 Motion

Ydelse: 69 hk ved 6.200 omdr./min / 95 Nm ved 3.500 omdr./min

Præstationer: Topfart er 153 km/t. 0-100 km/t på 14,4 sek

Oplyst forbrug: 23,8 km/l – 99 g/km

Mål i cm: Længden: 360 cm, Bredde: 160 cm, Højde: 148 cm

Vejledende pris uden ekstraudstyr: 87.899 kr.

KIA Picanto 1.0 Exclusive

Ydelse: 69 hk ved 6.200 omdr./min / 95 Nm ved 3.500 omdr./min

Præstationer: Topfart er 153 km/t. 0-100 km/t på 14,4 sek

Oplyst forbrug: 23,3 km/l – 99 g/km

Mål i cm: Længden: 360 cm, Bredde: 160 cm, Højde: 148 cm

Vejledende pris uden ekstraudstyr: 127.899 kr.

KIA Picanto 1.2 Exclusive

Ydelse: 85 hk ved 6.000 omdr./min / 122 Nm ved 4.000 omdr./min

Præstationer: Topfart er 171 km/t. 0-100 km/t på 11,4 sek

Oplyst forbrug: 22,2 km/l – 106 g/km

Mål i cm: Længden: 360 cm, Bredde: 160 cm, Højde: 148 cm

Vejledende pris uden ekstraudstyr: 135.899 kr.

tags: