1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Test: KIA Pro_cee’d 1.4 CVVT Active Plus
0

Test: KIA Pro_cee’d 1.4 CVVT Active Plus

Test: KIA Pro_cee’d 1.4 CVVT Active Plus
0
0

KIA kalder deres tredørs version af Cee’d for pro_cee’d, det navn giver forventninger om en sublim køreoplevelse – Bilsektionen ser tilbage på en testuge i Pro_cee’ds selskab og spørger om bilen kan leve op til navnet. 

Siden bilen blev præsenteret til Paris Motor Show tilbage i september måned, har jeg haft en svaghed for designet på KIAs nye Pro_cee’d. Den lave taglinje, de karakteristiske linjer langs siderne og udtrykket på fronten der taler Kias nye designsprog – har gjort forventningerne høje.

Det gjorde ikke forventningerne lavere at opleve GT versionens første optræden ved Geneve Motor Show i februar måned, som fremstod en kende mere skarp i både motor og design.

Køreoplevelse

Testbilen har den mindste benzinmotor i programmet, en 1,4 CVVT med 100 hk. Med nøglerne til testbilen, opdager jeg at, ”hov hov, det er da vidst en bundhængslet speeder”. Der breder sig nu et endnu større smil.

Jeg starter bilen, smutter gearstangen i 1. gear, i øvrigt en velfungerende gearkasse, men til min skuffelse opleves akustikken meget dårlig. Lyden af motoren er kedelig, uinspirerende, og temmelig symaskine-agtig.

De 100 hk skuffer ikke, de levere faktisk et godt resultat og trækker jævnt hele vejen op igennem gearene ved både lave og høje omdrejninger. Det er ved de høje omdrejninger du får en lille smagsprøve af det du gerne vil have ud af en bil, der ser så sporty ud!

Undervognen virker velafstemt, den fungerer godt når du udfordre den, stabil og tilpas stram. Samtidig fungere den også på lige fod med den ordinære KIA Cee’d, tilpas komfortabel ved dagligdags brug. Bilen har monteret stålfælge med et sæt usportslige dæk, som kan være med til at sikre komfort -195/65 R15. Med et sæt alufælge og de rigtige dæk, vil bilen givet skifte karakter og virke mere kontant.

Læs også:  9 tips til at køre sikkert og lovligt på de tyske veje

Bilen falder til ro på landevejen ved 80 km/t i 6. gear, og opleves som en meget velfungerende pendler bil. Til gengæld bør du overvejer om det er bilen for dig hvis du er pendler. Bilen er oplyst til at køre acceptable 17,9 km/l, hvilket på redaktionen også cirka opnåede i testugen. Det er ikke fascinerende tal i dag, til sammenligning får du i den nye VW Polo med 1,4 med hele 140 hk, 21,7 kilometer ud af én liter benzin.

Til gengæld opleves styretøjet som meget umeddelsomt. Det er endda på trods af at bilen har KIAs Flexsteer system, som giver dig mulighed for at bestemme hvor følsomt styretøjet skal være, i tre kategorier, komfort, normal og sport. Med programmet i sport, føles styretøjet en anelse tungere, men desværre giver det dig ikke større følelse med bilen, ej heller fornemmelse om hvad forhjulene laver.

Interiør

Bilen er standard og har ikke fået sat nogle krydser på ekstraudstyrslisten. Det er opløftende at sidde i en bil der koster 189.999 kr og opdage at der er fartpilot, varme i sæder og rat, aircondition med køling i handskerum, tågelygter, Bluetooth, AUX og USB indgang samt noget Kia kalder Flexsteer med tre indstillinger.

Der er ikke en finger at sætte nogle steder på detaljer og samlinger. Men kabinen er meget lidt inspirerende at befinde sig i. I testugen nåede jeg ikke at finde mig rigtigt til rette på førersædet.

Læs også:  Fra 0 til 100 på et øjeblik: 3 lynhurtige biler

Bilen indbyder til intense køreoplevelser, men du føler dig ikke godt fanget i bilen. Selv om taglinjen og forruden, som i øvrigt er unik for pro_cee’d, ligger meget lavt – mangler du mere i kabinen for at føle dig godt tilpas, start med mere sidestøtte i sæderne. Sæderne virker til at være fremstillet af et meget billigt materiale, og det er svært at forstille sig at det kan holde sig pænt i mange år. Forsæderne mangler støtte, de giver dig ikke fornemmelsen af at du er er ét med bilen.

Der er flere ting i kabinen der gør at man ikke falder til ro på førersædet. Armstøtten på dørsiden er meget smal, men det største problem er faktisk det gigantiske hul der er lavet for at du kan åbne den store og tunge dør, det sidder nemlig lige hvor du skal have din albue. Armlænet på den anden side, i midterkonsollen, kan ikke justeres op eller ned, men værst af alt frem og tilbage, så de fleste vil have problemer med at nå gearstangen når den står i henholdsvis 1,3 og 5. gear.

Bilens frække ydre design kaster skygger i kabinen. C-stolpen i bilen har nemlig lidt under designers kunnen, du får nemlig en gigantisk blind vinkel bagud. Her kan gemme sig indtil flere cyklister som du ikke opdager, uden brug af sidespejle.

Pladsen på bagsædet er overraskende god, der er god benplads til en velvoksen mand, og der er rigelig plads til loftet, selv med en højde på 185 cm.

Læs også:  Valg af Bilmåtter og Sædeovertræk til Bilen: Hvorfor Er De Vigtige?

Konklusion

Den samlede oplevelse af bilen, var i starten af test ugen var ikke ret opløftende. Men som ugen gik, og med tanken om hvad bilen koster, var det som om bilen voksede på redaktionen. Selvom vores forventninger til bilen ikke er indfriede, så må vi erkende at bilen faktisk er rigtig velfungerende.

Pas på med ikke at skrue forventningerne for højt op, inden du selv har prøvet at sidde bag rattet, det ydre snyder dig – når det så er sagt, får du faktisk en rigtig god bil!

Den samlede oplevelse af denne bil, afhænger af hvilke briller du har på når du sidder bag rattet i den.

Hvis du ønsker en sporty coupe med spændende køreegenskaber, du kan presse lidt og have det sjovt i, så går du forgæves her.

”Forførende fornuftig” er KIA’s slogan i deres TV reklamer, og det passer meget godt overens med pro_cee’d, den oplevelse alt for fornuftig…

Hvis du til gengæld leder efter en velkørende bil, der ser smart ud, er veludstyret og til en fornuftig pris – så er Pro_cee’d helt sikkert en bil du bør tage nøje op til overvejelse!

[table “” not found /]