Test: KIA Rio 1.2 Active

KIA er en fabrikant, der har undergået en fantastisk forvandling det sidste årti. Hver evig eneste gang en ny model ruller ud af fabrikken, bliver vi fortalt at den udgør et kvantespring for et mærke, der engang blev regnet som et af de værste på markedet.

Sammen med søsterselskabet Hyundai, har de kæmpet med næb og kløer for at nå de europæiske rivaler, og er nået tættere og tættere for hver model.

Som led i dette, trak de den tidligere Audi-mand, Peter Schreyer ind som designdirektør i 2006.

Han er hovedmanden bag stylingen af Rio, og den er mildest talt er en revolution rent designmæssigt, og topper af gode årsager salgslisterne.

Berettiget revanche

Kvalitet og køredynamik har altid været de to primære problemer for de koreanske mærker, og det i en høj grad her den nye Rio endelig er kommet efter de europæiske konkurrenter.

Selvom Rio ikke er lige så skarp som en Ford Fiesta, eller lige så raffineret som en VW Polo befinder den sig alligevel et meget godt sted midt i mellem. Køreegenskaberne er i grove træk over det acceptable, med fint greb fra forenden og lav krængning.

Gearkassen er bestemt også et højdepunkt, og selvom vi ikke er på japansk niveau giver den præcise og elegante skift, selv ved hårdt brug.

Styretøjet er uheldigvis lidt af en katastrofe, og er bilens umiddelbare største svaghed. Det er letgående, uforudsigeligt og har absolut ingen føling.

Beslutter man sig for at sætte Rio på prøve, oplever man ofte at blive decideret skræmt af det noget urolige styretøj, der med en bizar, kunstig følelse pludselig bliver væsentligt tungere midt i kurven.

Forbindelsen mangler

Det er ikke ligefrem tillidsvækkende sager, og medfører at det er svært at opbygge det så essentielle bånd mellem bil og fører.

Der mangler også fjedring i styretøjet, og slipper man rattet bliver det på doven vis i den position man nu engang efterlod det i, som en gammel bedstemorcykel.

Koblingen har desværre også ligheder med styretøjet, og synes alt for let uden fornemmelse af hvor bidepunktet befinder sig, hvilket medfører at man oftest hopper gennem krydset som en anden pensionist.

Det virker derfor umiddelbart som om, at KIA har kastet noget af den dynamiske kant over bord, i et forsøg på at gøre bilen letkørt.

Affjedringskomforten er umiddelbart fin, men læsser man op med passagerer viser det sig at bilen er en kende underaffjedret, hvilket især kommer til udtryk på dårligere veje ved lav hastighed.

Det er dog endnu engang stadig inden for rammerne af det acceptable og det er utvivlsomt lettere at uddele negativ kritik end positiv, og Rio overbeviser med mange solide punkter, alting taget i betragtning.

Skriget fra Korea

Et af dem er kabinen, der på trods af enkelte områder med tvivlsom materialekvalitet føles fundamentalt godt skruet sammen og vigtigst af alt som et kvalitetsprodukt.

Greb og knapper i midterkonsollen, kan uden problemer måle sig med, og i enkelte tilfælde overgå europæiske rivaler, mens resten af kabinen hovedsageligt er udført i den velkendte hårde plastik, men det er nu ikke så slemt.

Kørestillingen er ikke helt perfekt, og skæmmes til dels af sæderne, der ville være acceptable havde det ikke været for en alt for korte lårstøtte, der giver problemer ved længere ture.

Heldigvis er der god plads på bagsædet, hvor voksne passagerer sagtens kan overleve længere ture og bagagerummet er også af en yderst fornuftig størrelse hvor sæderne naturligvis folder fladt ned og byder på mere.

Blind i byen

Ude på motorvejen er bilen relativ rolig med en acceptabel retningsstabilitet og støjniveauet fra motor og vind synes umiddelbart lavt, og jeg vælger at give dækkene skylden for resten.

Apropos motoren, så ser den på papiret ikke ud af meget, og sandt nok fungerer den kun med nød og næppe i den virkelige verden. Til forskel fra de europæiske rivaler, har den en fortræffelig gasrespons, der kan fører til klodsede øjeblikke såfremt man lige kommer fra en søvnig dieselbil.

Den lyder tilmed også forbavsende godt, så længe man ikke piner den op af omdrejningsskalaen, hvor den så småt begynder at skrige i protest.

Desværre har det attraktive design kostet sin pris, for de fedladne C-stolper skjuler gerne en cyklist i byen, mens de lidt kluntede ruder og A-stolper hæmmer overblikket i lyskryds.

Her kommer den lette betjening ellers til sin ret, og holder man sig inden for bygrænsen vil man heller aldrig savne kræfter for motoren.

Den leverer i øvrigt overbevisende gode præstationstal derinde, hvor vi over en time i rimeligt vejr og tung trafik nåede 18 km/l.

Konklusion:

Lad det være sagt: KIA Rio er stadig ikke helt på niveau med de europæiske rivaler.

Men den er skræmmende tæt på, og prisen taget i betragtning ligner den et fantastisk tilbud. Det er endda før vi begynder at tale om en garantiperiode, der varer 2.555 dage eller 150.000 kilometer.

Selv søsterselskabet Hyundai kan kun tilbyde 5 års garanti til en bil, dog uden kilometerbegrænsning, der bygger på en ældre platform end Rio.

Så taler vi om, at bilen blot skal fungerer som et funktionelt og billigt transportmiddel, er det oprigtigt svært at se noget nyt alternativ til Rio. Den er en vinder.

KIA Rio 1.2 Active

Ydelse: 85 hk ved 6.000 omdr./min / 121Nm ved 4.000 omdr/min.

Præstationer: Topfart er 168 km/t. 0-100 km/t på 13,1 sek

Oplyst forbrug: 20,8 km/l – 109g/km

Køreklar vægt: 1.158 kg

Mål i cm: Længde: 404 cm, Bredde: 172 cm, Højde: 145 cm

Bagagerumsvolumen: 288/923 liter

Vejledende pris uden ekstraudstyr: 139.999 kr.