1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Test: Mercedes-Benz E300T BlueTEC HYBRID
0

Test: Mercedes-Benz E300T BlueTEC HYBRID

Test: Mercedes-Benz E300T BlueTEC HYBRID
0
0

Nyhedsværdien i den nye E300 Hybrid, består ikke i teknologien selv, men hvor enestående den er integreret.

Hybridbiler er fremtiden. Den snarlige fremtid, om ikke andet, for mens elbilen endnu er i det spæde stadie, og de hydrogendrevne endnu ligger 10 år ude i fremtiden, har de europæiske producenter desperat brug for et middel, for at holde de truende kvoter for kuldioxid nede.

Hidtil har det primært været amerikanerens smag for de benzindrevne af slagsen, der har holdt udviklingen kørende, men nu skal europæerne og deres tunge olie også til at have eldreven assistance.

Hollywood-typerne i Californien har i årevis har sneget sig bomstille og selvtilfredst rundt i deres Toyota Prius, men Mercedes  søger med deres hybriddrevne E-klasse, at appellere til en befolkningsgruppe, der om ikke andet i Europa, har haft særdeles brug for en grønnere profil de seneste år.

Nok tilhører E-klassen oberklassen som tyskerne så resolut segmenterer, men den fungerer ikke som velhaverkaret, i samme omfang som den gør i afgiftsplagede Danmark.
I hjemlandet rammer den bredere, således at der er en E200 CDI til kopimaskinesælgeren og en E63 AMG til partneren.

Ober mittelklasse

Hybridudgaven havner prismæssigt et eller andet sted derimellem, og teknikken er dybest set jævn nok.

Den mere gængse E250 CDI, har fået selskab af en 25 hk stærk elmotor, der får kræfterne leveret af et særskilt litium-batteri på 19 kw. Elmotoren selv, har fundet plads i gearkassen, der selvsagt er sammenkoblet med 2.2-liters dieselmotoren, der præsterer 204 hestekræfter.

Læs også:  Fords Ikoniske Ranger pick-up går elektrisk i 2025 - Plug-in Hybrid på vej

Takket være en såkaldt vådkobling, kan brændstofmotoren frakobles 7G-Tronic gearkassen, for at lade fremdriften ske udelukkende ved hjælp af elektricitet.
Det kan foregå ved hvad Mercedes’ selv kalder parkeringstempo, eller hvad jeg vil betegne som Københavnske hastigheder samt ved op til 160 km/t, når gaspedalen lettes.

Elmotoren medvirker givetvis også, når førnævnte pedal trampes i bund, for at skabe et samlet moment på 740 Nm. Resultatet er aflæseligt på speedernålen, men takket været de forventelige gode sæder, sjældent i nakke og ryg. Fra- samt tilkobling af forbrændingsmotoren sker i øvrigt aldeles gnidningsfrit i de fleste tilfælde, blandt andet fordi at gearkassen får et aflastende puf af den elektriske motor i et sekunds penge.

De første par dage, må man anstrenge sig, for ikke at uafbrudt forsøge at følge med i hybridindikatorens gøren og laden.
Nålen beretter, hvorvidt elmotoren er i brug eller lades, enten ved speederslip eller i højere grad ved nedbremsning.

Det bliver efterhånden lidt af en sport, at forsøge at komme igennem byen ved mindst mulig anvendelse af dieselenheden; men såfremt man forsøger, kan det lade sig gøre at aflade batteriet helt, men ved daglig kørsel oplever man altid at befinde sig over halv kapacitet.
Overordnet set er udførslen af drivlinjen til UG, men der er dog enkelte ulemper.
Først og fremmest, at 7G-Tronic gearkassen ikke svarer eller skifter med samme udmærkelse, som den ZF-enhed et par konkurrenter ligger inde med. De tyske (og engelske) rivaler er efterhånden ved at have finpudset deres ottetrins automatgearkasse til et niveau, hvor den tåler sammenligning med en dobbeltkoblings.

Læs også:  Mercedes-Maybach Night Series: Eksklusivitet og Elegance

En sådan har Mercedes også, men har grundet vådkoblingen ikke kunne anvende den i hybriddrivlinjen.
Og nøjagtig som gearkassen, kan man ind i mellem løbe ind i problemer på motorvejen, hvor forbrændingsmotoren slumren kan være sværere at vække end forventet.

Det varer sjældent mere end et halvt sekund inden det sker, og når det gør er det med fuld damp, men det er altid irriterende at skulle beregne leveringstid, når nu kræfterne er der.

Den eneste bil, du nogensinde får brug for

De fleste danskere med hyrevognstendenser, har efterhånden haft privilegiet af, at befinde sig på indersiden af en stor Mercedes. Men det er nu noget andet, når man selv sidder i direktørstolen, og man efterlades med indtrykket af, at E-klassen fortjener mere hæder end den reelt får.

Modsat de mindre modeller, får man her glæde af det traditionsrige sigtekorn på spidsen af køleren, der minder føreren og andre billister om, at det er bil og sandsynligvis fører af en særlig kaliber, der opholder sig på vejen.

Efter slutfirsernes storhedstid med biler der var udviklet til at holde i menneskealder, hvor E-klassens forgænger, W124-modellen fandt anvendelse som alt fra statsmandstransport til ambulance, ramte Mercedes en kvalitetsmæssig krise i begyndelsen af det friske årtusinde, med rustramte S-klasser og svigtende pålidelighed.

Læs også:  Antal offentlige ladestandere fordoblet på et år

De er dog lykkeligvis tilbage igen, og selvom E-klassen ikke er sidste skrig i eftergivende materialer,  føles den nærmest skudsikker indvendigt.
Og såfremt man anerkender at E-klassen er velproportioneret dame, vil man ikke blive skuffet over de dynamiske kundskaber, og skulle det alligevel være tilfældet kan man trøste sig med, at affjedringskomforten er i absolut topklasse.

På bagsædet er der plads nok til, at ariske størrelser kan finde sig til rette deromme, og de rummelige tendenser fortsætter til bagklappen, med et bagagerum der som det største i klassen sluger små 2000 liter med bagsæderne i nedfoldet tilstand.

I forening med en hæderlig dieselenhed, sørger elmotoren for at E300 Hybrid leverer en brændstoføkonomi der kan tage kampen op mod Årets Bil.
20 km/l er uden problemer inden for rækkevidde, og for en gangs skyld er bykørsel ikke af indflydelse for den overordnede økonomi.

Konklusion:

Komfortabel, hurtig, rummelig og økonomisk.
E300 Hybrid er i stationcarform en formidabel allrounder, og muligvis en af de bedste biler Mercedes fremstiller i øjeblikket.

Desværre bliver den store Mercedes’ CO2-udledning, der er tilsvarende den man finder i en tocylindret Fiat Panda, ikke tilgodeset, takket være en skæv afgiftspolitik.

Man må håbe at borgen vågner op, før importørerne trækker stikket på hybridmodellerne.

[table “” not found /]