1. Home
  2. Biltest
  3. Test: Mini John Cooper Works – hvis konen giver dig lov
0

Test: Mini John Cooper Works – hvis konen giver dig lov

Test: Mini John Cooper Works – hvis konen giver dig lov 6.3
0
0

Mini John Cooper Works

6.3

Ingen anden bil leverer samme køreglæde som Mini JCW. Bilens størrelse og pris ender med at blive de to negative aspekter ved Mini John Cooper Works. De andre GTI’er i samme prisklasse er markant mere alsidige og er veludstyret, men de kommer aldrig ikke i nærheden af Miniens køreglæde.

Motor & gearkasse9.0
Køreegenskaber9.0
Komfort6.0
Plads2.0
Udstyr5.0
Pris7.0

Mini betyder sjove køreegenskaber, og når man prøver topmodellen John Coper Works (JCW), så er der også kræfter med i pakken. Der er ikke mange Mini John Cooper Works modeller i Danmark, hvilket primært skyldes den høje pris. John Cooper Works modellen koster cirka 440.000 kroner, og så kan man begynde at putte ekstraudstyr oveni, hvilket er ret bekosteligt hos Mini, da det er BMW-priser. Om end konen nok vil blive positivt overrasket over designet, så vil kabinepladsen, bagagerummet og undervognen nok modtage et par onde bemærkninger.

Har dig og konen endnu ikke fået fællesøkonomi, eller er du bare en ungkarl med med pengepungen i orden så læs roligt videre, for der er ikke flere negative overraskelser ved Mini John Cooper Works.

Den nye Mini har fået en opdateret kabine, der er blevet lidt mere moderne. Kommer du fra den gamle Mini, så vil du dog ikke blive forvirret, for den ligner på mange måder fortsat sig selv. Ja, Mini har jo et ret velkendt design indvendigt som udvendigt.

Læs også:  Stjerneregn over ny sikkerhedstest

Lav vægt og ingen franske heste

Startknappen sidder nu i midterkonsollen, og er ikke ligefrem til at overse. Ved et enkelt tryk vækkes den 2-liters firecylindrede turbomotor i John Cooper Works til live. Motoren er en helt ny BMW-motor, og har dermed ikke noget at gøre med PSA-koncernen (den gamle 1.6 liters Mini-motor var en BMW/PSA-motor). Ydelsen er 231 hestekræfter, og det gør den nye John Cooper Works til den mest potente serieproducerede Mini til dato! Motoren er den samme som i Cooper S, men med andre stempler, bedre køling og en bedre turbo er ydelsen hævet.

Mini JCW har en køreklar vægt på sølle 1.280 kilo, og så er 231 hestekræfter og 320 newtonmenter pludselig en del… Accelerationstiden fra 0-100 km/t tager 6,3 sekunder og topfarten er 246 km/t.

Fra standard er Mini John Cooper Works udstyret med en sekstrins manuel gearkasse, der er ganske præcis og endda hjælper med mellemgassen ved nedgearing. I Mini Cooper S skulle man arbejde hårdt for små knald fra udstødningen, men i John Cooper Works er knaldene fra udstødningen mere reglen end undtagelsen. Mini JCW udstødningsknaldene er selvfølgelig ikke som i en Jaguar F-Type, men det er rigeligt til at få smilet frem. Det er dog muligt at tilkøbe en aktiv udstødning for 19.000 kr., hvor der er en såkaldt Track-indstilling, hvor udstødningen går helt amok med knald, ligesom den brøler langt mere. Sport-mode får også bilen til at lyde mere potent. Vi har prøvet denne udstødning på en almindelig Cooper S i Sverige, og den er bestemt alle pengene værd, hvis man er en sand bilfanatiker.

Ingen turbo, men skift gear hurtigt!

I nogle GTI’er kan du sidde halvdøsig bag rattet og køre lynende hurtigt, men sådan er det ikke i en Mini John Cooper Works. Mini går efter gokartfølelsen i køreegenskaberne, og det betyder man skal være vågen! Motoren leverer det optimale drejningsmoment på 320 Nm allerede ved 1.250-4.800 omdr/min, men ved 5.600 omdr/min skal man gerne være klar med et nyt gear, hvis accelerationen skal fortsætte i et kvikt tempo. Kort sagt tager JCW ikke specielt mange omdrejninger.
Motoren er rigtig fin, men ifølge min optik ikke det bedste ved John Cooper Works modellen. Handlede det hele blot om motoren, så havde jeg valgt Cooper S, der som tidligere nævnt har samme 2-liters enhed, og denne tuner Mini selv til 218 hestekræfter, hvis man betaler lidt ekstra.

Læs også:  Stjerneregn over ny sikkerhedstest

Knaldhård og helt perfekt

Næh, det sjoveste ved JCW-modellen er køreegenskaberne! Undervognen er knaldhård og reagerer lynhurtigt på alle input. Enhver sten man kører over kan mærkes, og efter en længere tur på landevejene kan man godt blive lidt ør i hovedet, da man er godt rystet igennem. Triller man roligt af sted er det ikke noget problem på landevejene, ligesom undervognens kontanthed kun virker som en fordel på motorvejen, da Minien er meget retningspræcis. I byen skal man dog gerne undgå de mange huller.

Ved gearstangen finder man tre forprogrammerede køreindstillinger: Grøn, Mid-Mini og Sport. Grøn er til ECO-kørsel, Mid-Mini giver typisk Mini-køreglæde som de selv beskriver det på infotainmentskærmen, mens sportsfunktionen gør speederresponsen mere aggressiv, giver et fastere styretøj samt lader udstødningen larme lidt mere. Mini skriver selv Sport giver ”maximum gokart feeling”.

Læs også:  Stjerneregn over ny sikkerhedstest

Styretøjet er en fornøjelse i sig selv, da det er ekstremt præcist. Den gamle Mini havde også et meget præcist og fast styretøj, hvilket jeg synes de nye Mini-modeller har manglet – altså med undtagelse af JCW-modellen.

At man finder sig selv grinende bag rattet i en Mini selv med lav hastighed beviser, at Mini JCW er intens og involverende. Mini JCW er rå og helt perfekt.

Mini John Cooper Works
2.0-liters firecylindret benzin
Ydelse: 231 hk v. 5.200 o/min, 320 Nm v. 1.250-4.800 o/min
Topfart: 246 km/t – 0-100 km/t: 6,3 sekunder
Forbrug: 14,9 km/l
Køreklar vægt: 1.280 kg
Bagagerumsvolumen: 211-731 liter
Pris: 442.538 kr.