1. Home
  2. Biltest
  3. Test: SEAT Leon FR – udsædvanlig meget bil for pengene
0

Test: SEAT Leon FR – udsædvanlig meget bil for pengene

Test: SEAT Leon FR – udsædvanlig meget bil for pengene 7.7
0
0

SEAT Leon FR

7.7

SEAT Leon FR udmærker sig positivt på mange områder. Den skal ikke blot ses som et perfekt alternativ, hvis Poloen er for lille og Golfen for dyr. Leon FR med 150 heste er stærkt prissat, økonomisk, praktisk og har masser af udstyr. Byggekvaliteten og materialekvaliteten føles dog fortsat bedre i eksempelvis en Golf, men for mange familier er det i sidste ende ikke +50.000 kr. værd. Et helt ander alternativ kunne også være en 182 hestes Focus, der "blot" er 20.000 kr. dyrere.

Motor & gearkasse8.0
Køreegenskaber8.0
Komfort6.0
Plads7.0
Udstyr9.0
Pris8.0

Kigger man efter en sjov familiebil, men er der ret begrænsede økonomiske rammer ift., at den samtidig skal være sjov, så har vi kigget nærmere på et alternativ.

For de fleste familier vil en Polo BlueGT blive for lille. Polo BlueGT er en bil, som gør brug af en sjov lille turbomotor, men der er samtidig tænk en masse på økonomien, således den har et rigtig fint forbrugstal. Koblet sammen med DSG-gearkassen bliver det pludselig ekstra sjovt. Prisen med DSG er cirka 259.000 kr.

Vælger man samme motor i en Golf, og vil man samtidig have pænt med udstyr ligesom i en Polo BlueGT, så bliver prisen næsten 100.000 kroner højere – helt præcist koster en Golf 1.4 TSI DSG med Highline 348.000 kr.

Midt i smørhullet mellem de to biler finder man SEAT Leon. Motorudvalget til Leon er MEGET bredt, og således kan man få en alt fra en 86 hestes 1.2 TSI til den store 290 hestes Cupra. I den sjovere ende af modelprogrammet finder man den mindste FR-model med 150 hestekræfter og DSG. Dette er den samme motor som i førnævnte Polo og Golf. Prisen er 295.000 kr. eller blot 36.000 kr. mere end en Polo BlueGT – husk, at Leon er på størrelse med Golf. Modellen vi testede var endda stationcarudgaven, der kun koster 9.000 kroner ekstra, og gør den endnu mere praktisk.

Teknikken og udstyret er det samme

Der er ingen synderlig forskel på teknikken i den 1.4 TSI Golf og Leon. Vi bemærkede i hvert fald ingen forskel. Dette betyder SEAT Leon FR 1.4 TSI også har cylinderfrakoblingsteknologien, hvor motoren lukker to af de fire cylindre ned, hvis der ikke er brug for dem. Dette sparer brændstof er dermed dejligt for pengepungen. Personligt kan jeg godt høre, når der bliver lukket ned for to af cylindrene, da motorlyden er lidt mere klaprende. I VW Passat kan man endda også mærke det på speederen, der pludselig begynder at vibrere en smule.

Ift. Golf Highline falder Leon FR heller ikke igennem på udstyret. Sportssæder foran i stof og imiteret læder, radio med et 5” infotainmentsystem, otte højtalere, Bluetooth, fartpilot, regnsensor, 2-zoners klimaanlæg, elektrisk betjente og opvarmede samt foldbare sidespejle. Herudover kommer der selvfølgelig hele FR stylingen, der foruden et mere sportsligt design også byder på en lidt sjovere køreoplevelse. Udvendigt kan FR-modellen genkendes de utallige FR-logoer, den dobbelte chrom udstødning, de 17” letmetalfælge, LED baglygterne, mens der indvendigt er flerfarvet lys i dørbeklædningen, læderbeklædt multifunktionsrat i FR desgin, mørktonede ruder bag og aluminiums dørtrinsbeskyttere med FR logo ved fordørene.
Køreegenskaberne er blevet gjort en smule skarpere vha. FR-affjedringen og SEAT Drive Profile med differentieret servostyring, speeder kontrol og gearskifte, hvis man altså har valgt DSG-automatgearkassen.

Leon FR kører langtfra som en Cupra, men man kan let få et smil frem på læben.

Hold dig til de 150 hypper

Accelerationstiden fra 0-100 km/t er 7,9 sekunder i stationcarudgaven, ligesom den først stopper ved 215 km/t. Det sjoveste ved motoren er momentet. 250 newtonmeter byder den på, hvilket er det samme som den 180 hestes 1.8 TSI. Dette gør bilen meget fleksibel, og det er rart ved hurtige motorvejsaccelerationer. Den 180 hestes har dog momentet i en del længere tid, men det kan ikke ses synderligt på accelerationstiden, hvor den blot er 0,2 sekunder hurtigere. Merprisen er cirka 20.000 kr., men herudover kommer en dårligere brændstoføkonomi og dermed en højere ejerafgift.

Læs mere om Leon ST (stationcar) her.

SEAT Leon ST FR 
1.4-liters firecylindret benzin
Ydelse: 150 hk v. 5.000-6.000 o/min, 250 Nm v. 1.500-3.500 o/min
Topfart: 215 km/t – 0-100 km/t: 7,9 sekunder
Forbrug: 20,8 km/l
Køreklar vægt: 1.297 kg
Bagagerumsvolumen: 587-1.470 liter
Pris: 304.350 kr.