1. Home
  2. Biltest
  3. Test: Skoda Fabia Combi 1.2 TDI Greenline
0

Test: Skoda Fabia Combi 1.2 TDI Greenline

Test: Skoda Fabia Combi 1.2 TDI Greenline
0
0

Skoda Fabia Combi har i mange år været et populært valg for de små familier, som har efterspurgt en stationcar i den lille klasse.

Når man spørg folk om Skoda, så er der mange, som stadig har det gamle syn på mærket, og de vil derfor ikke have ”sådan en kasse”, selvom det er en bil fra VW koncernen. Nævner man Skoda SuperB, så er folk straks solgt og er typisk imponeret over pladsen, hvor man nærmest kan have strakte ben på bagsædet.

Det faceliftet Fabia design er mere spændende

Ser man på Skoda-modellerne igennem tiden, så er det kun gået én vej, og det er FREM! Specielt med designet er der sket meget, hvor Fabia er et godt eksempel. Selvom den ikke bemærker sig som klassens pæneste, så er der sket meget siden den gamle model!

Overraskende god plads

Ligesom med SuperB overrasker Fabia Combi med pladsen. Foran er pladsen rigelig, mens man alligevel godt kan mangle lidt benplads på bagsæderne, hvis chaufføren har lange ben. – Det er dog alligevel langt over bestået i bilens klasse.

Et af de punkter som taler op for Fabia Combi er pladsen i bagagerummet, som rummer hele 505 liter! – Det kan forøges til 1.485 liter, hvis man slår bagsæderne ned.

Læs også:  Skoda Enyaq får flere hestekræfter og længere rækkevidde i opdateret udgave

Vinduernes højde giver problemer

Selvom Fabia er tiltænkt børnefamilierne, så har man placeret vinduerne forholdsvist højt, hvilket betyder at børn i alderen op til omkring 10 år kan have problemer med at se ud.

3-cylindret 1.2 TDI motor kører 29,4 km/l!

Den brændstoføkonomiske motor er en 3-cylindret 1.2 liters dieselmotor med 75 hk, og et moment på 180 Nm fra 2.000 omdrejninger i minuttet. – Vi kender også motoren fra VW Polo Bluemotion.

Skoda lover 29,4 km/l og en CO2 emission på kun 89 g/km, hvilket flere har svært ved at opnå med den pågældende motor. – Den holder alligevel den årlige grønne ejerafgift på et minimum(740 kr.).

Motorens gearing er tilmed også høj, hvorfor det kræver bedre tilrettelæggelse, hvis man ikke hele tiden skal skifte gear. – Det gælder specielt ved bykørsel!

I byen er det svært at finde det rette gear, da man helst vil køre i tredje, mens man til tider også kan køre i fjerde. Her begynder motoren dog at vibrerer en del i de lave omdrejninger, og der er næsten ingen trækkraft. – Når man kommer ud på landevej og motorvej kan man gøre brug af femte gear.

Læs også:  Verdenspremiere på fjerde generation: Ny Skoda Superb i 2024

Derudover er motoren ikke specielt støjsvag, hvilket den 5.000 kr. dyrere 1.6 liters TDI er. – Og flere fortæller, at de kører næsten lige langt på literen i modellerne.

Greenline teknologien som skal spare dråberne

Når man køber Greenline modellen er den udstyret med Start/stop –system, gearskifteindikator, en undervogn som er sænket 15mm og dæk med lavere rullemodstand. Den sænkede undervogn betyder, at man skal leve med en lidt hårdere affjedring end vi ellers kender fra Fabia.

Prissammenligning med Ibiza ST

Skoda Fabia Combi og SEAT Ibiza ST er søskende, og vi har tidligere testet den samme 3-cylindret 1.2 TDI motor i Ibiza’en.

Prisen er næsten den samme, men der er forskel på udstyret, hvor bl.a. automatisk klimaanlæg er standard i Ibiza ST Style. – Testbilen er udstyret med Fabia PlusPakke som indeholder Climatronic, el-ruder bag, MaxiDot Display, opvarmede sprinklerdysser og en læderpakke til en pris på 16.494 kr.

Læs også:  Skoda Enyaq får flere hestekræfter og længere rækkevidde i opdateret udgave

Prisforskellen på Fabia Combi Greenline og Ibiza ST er kun 100 kr., og selvom SEAT vinder på udstyret, så vælger mange Skodaen, da den har et større bagagerum, hvilket ofte er højt placeret på familierne ønskeliste.

Konklusion:

Hvis man fortrækker Skoda Fabia Combis design, og har brug for den ekstra plads i bagagerummet, så er der ikke noget at diskutere. – Vælg Skoda!

Prioriterer man der i mod masse af udstyr, og en bil som har vundet flere anerkendte priser, så er Ibiza ST Style en skræmmende ’’konkurrent’’ produceret af samme koncern.

Skoda Fabia 1.2 TDI Greenline

Ydelse: 75 hk ved 4.200 omdr./min / 180 Nm ved 2.000 omdr./min. – 3 cylindret

Præstationer: Topfart er 172 km/t. 0-100 km/t på 14,3 sek

Oplyst forbrug: 29,4 km/l – 89 g/km

Mål i cm: Længden: 424 , Bredde: 164 , Højde: 148

Vejledende pris uden ekstraudstyr: 194.000 kr.

Øverste foto: Anders Berner

tags: