For af en eller anden grund findes der alligevel stadigvæk folk, der ser skævt til Skoda. Det er ellers efterhånden årtier siden at Jacob og Finn fortalte Skoda-vitser i overmål, men ifølge Skodas pressefolk, så hænger vitserne af en eller anden grund stadigvæk fast i en lille, men stædig del af befolkningen herhjemme.
Men vi er ligeglade, for denne uges testbil er ganske spændende.
Det er den store Skoda-SUV, Koqiaq, står højt og bredt og har plads til syv personer.
Den har endda VW’s velafprøvede og kraftige 2,0 TSI-motor, som også sidder i VW Arteon, Passat og endda Golf GTi m.fl.
Der er i de andre biler skruet på nogle knapper og strammet nogle skruer, især i Gti-udgaverne, men ellers er det en relativt kraftfuld motor, der venter i Koqiaq. Og så kommer den med firehjulstræk (som vi ikke fik mulighed for at udfordre for alvor) og en sekstrins automatisk DSG-gearkasse.
Så det er interessant, vil de fleste i hvert fald synes.
Nyt hit tilføjes til rækken
Skoda har allerede et hit med sin fremragende Superb, lige som stort set alt andet, de har skudt med de seneste 10 år, har ramt plet med de få svipsere, alle bilmærker har.
Indenfor er kvaliteten derfor som forventet: Lækre overflader og gedigne samlinger i god VW-kvalitet. Knapper og kontakter i kabinen klikker på den helt rigtige måde og føles som kvalitet.
Om aftenen fryder man sig over den fulde LED-lyspakke, der følger med i alle udstyrsvarianter og oplyser vejen foran ganske fint. Også sædekomforten er god, og pladsforholdende i bilen er som forventet langt over middel. Ikke helt på højde med deres egen Superb, men derhenad.
Instrumenteringen fungerer også fint, selvom den er basis og analog uden mulighed for fuld digitalisering end den lille femtommers skærm mellem speedometer og omdrejningstæller, som oplyser om den aktuelle kørsel.
I midterkonsollen sidder finder vi en stor otte tommer skærm, som er responsiv, har intuitiv betjening og er overskuelig. Bolero-infotainmentsystemet, som det hedder, har Smartlink+ og Apple CarPlay, DAB og god lyd i de otte højttalere og parkeringssensor med kamera for og bag. Kameraerne assisterer, når en stooooore bil skal gelejdes på plads inden i byernes VW Up-tilpassede parkeringspladser og er en dejlig hjælp.
Den store kabine byder også på masser af aflægningsplads til passagerer på både front og bag.
Ja, alt det praktiske fungerer godt, og så har vi ikke engang nævnt den tredje sæderække. Der er adgang direkte fra anden sæderække, når man vipper sæderne frem. Det er let at komme derind, men hvis du er over 150 cm., og du trækker nitten med at sidde på bagerste række, vil du efter kort tid have lyst til at fjerne underbenet med en sløv spejderkniv. Det er ikke et sjovt sted at sidde i længere tid, selv om der i øvrigt er masser af plads i højden. Pladserne egner sig dermed bedst til mindre børn, som ikke behøver et barnesæde.
Selv om de bagerste sæder er oppe er der alligevel plads til 270 l. bagage.
Med sæderne nede er det et helt plane bagagerum nærmest enormt med 2005 l. plads.
Der er fin adgang til bilen, som man stiger op i, men det undrede en del undervejs, at man skal smække dørene ret hårdt, før de lukker rigtigt.
Flere gange måtte man lige åbne endnu en gang og lægge flere kræfter i.
Det irriterede ret meget, og mindre børn kan ikke lukke dørene uden at anstrenge sig.
Til tider tung at danse med
Med 180 hk under motorhjelmen og firehjulstræk var det været svært ikke at se frem til testperioden. Der er dog lige det men, at Skodaen også har lige omkring to tons at bære på. Og det mærker man faktisk med det samme, når man sætter i gang.
Med en køreklar vægt, som ender på 1738 kg er det en tung bil, og det kan faktisk selv de 180 hk og 320 Nm ikke skjule. Også selve kørekomforten bærer præg af den tunge bil.
Ujævnheder forsvinder på magisk vis trods de pæne og store 19-tommer dæk, og heldigvis har Skoda fået nogenlunde styr på krængningen i den høje bil, så det ikke føles for farligt at udfordre bilen i en kurve.
Bag rattet sidder man desværre konstant med fornemmelsen af, at man ikke har kræfter nok.
Man savner hele tiden lidt ekstra kraft og lidt mere moment, men det kommer bare bare ikke.
Fornemmelsen forstærkes, når man kører med motorvejsfart. Kører man frisk til er der igen fornemmelsen af at have for få kræfter, og det understreges af DSG-gearet, der er underligt langsomt og mangler respons. Især i sportsindstilling er der nogle ukurante ryk under gearskiftene, som ikke er et DSG-gear værdigt.
Selv ved kickdown er der ikke mulighed for en rask overhaling, med mindre man manuelt skifter to eller tre gear ned med et par klik på rattets gearskifte-pedaler. Det er ærgerligt, for bag rattet er der ellers god føling med styretøjet, selvom den godt kunne være mere præcis ved lav fart, hvor servoen bliver lidt for hjælpsom.
Styretøjet er ellers responsivt og præcist, og selv om bilen er tung, så er bilen også ganske retningsstabil. Det gør trods alt bilen til en god partner, hvis man skal på langfart.
Den testede version med 180 hk er den kraftigste benzinmotor i Kodiaq-programmet lige nu. Og så er det bekymrende, at den ikke kan løfte opgaven som motor, når nu resten gør det så godt. Især til prisen, som overstiger 520.000 kr. Vi har ikke prøvet dieseludgaven, men mon ikke det ekstra moment klæder bilen. F.eks. ville udgaven med 190 hk og 400 Nm. nok være et bedre valg.
Og så vil en Skoda Kodiaq være en fantastisk rejsekammerat på turen gennem Danmark eller Europa – også for fire voksne. Og en diesel ville nok også smitte af på benzinøkonomien, som står til 13 km/l ved blandet kørsel.
Jeg er i hvert fald klar på at prøve det af.
Skoda Kodiaq Style 2,0 TSI 180 HK DSG 4X4
Pris: Testbil inkl. udstyr: 520.000 kr.
- EU-miks: 13,5 km/ltr.
- Motor: 2,0 R4, Ydelse: 180 hk ved 1.750 omdr./min.
- Moment: 320 Nm/1.750 omdrejninger.
- Topfart: 205 km/t
- 0-100 km/t: 8,2 sek.
- Bagagerum: 270/410 ltr.