Home Bilnyheder Test: Skoda Yeti 2.0 TDI 4X4 Ambition
0

Test: Skoda Yeti 2.0 TDI 4X4 Ambition

Test: Skoda Yeti 2.0 TDI 4X4 Ambition
0
0

Skodas underfundige Yeti, er en imponerende bil på alle leder og kanter. Men den er misforstået, og desværre er der ikke rigtigt noget marked for den i Danmark.

Ved første betragtning ligner Yeti umiddelbart svaret på et spørgsmål der aldrig blev stillet; en klodset, kvadratisk børnecontainer på stylter, med insektøjne som forlygter og ulakerede plastdele.

Tingene forbedres ikke i kabinen, der på trods af at være skruet fortræffeligt sammen med anvendelse af materialer, vi efterhånden forventer af den tjekkiske producent, synes noget bedaget og gammeldags, set i lyset af, hvad andre producenter tilbyder i den efterhånden sprudlende crossover-klasse.

Som det løjerlige ydre og konservative indre beretter, er Yeti ikke en bil, du nogensinde vil finde en Chanel taske på forsædet af. Og den bliver næppe heller parkeret foran mange fortovscaféer i pisserenden.
Så hvad er den så?
Bonderøvens våde drøm.

Tåler brug

Med 4X4 på bagsmækken, forvandles Yeti pludselig fra et gennemsnitligt akvarium, der kan klare kantstene og mudderpøle, til et kompetent offroad værktøj, der kan sætte mange større, for ikke at nævne dyrere firehjulstrækkere til skamme.

Beskyttelseslisterne der er spredt over bilens karrosseri, er ikke til pynt. Nok er frihøjden begrænset, men under bilen finder du et solidt skjold der beskytter den halvskrøbelige mekanik.

Og du er ikke bange for at bruge den. Grusveje og græssede høje håndterer enhver crossover nu om dage. Yeti gør det bare bedre.

Først og fremmest grundet den absolut sublime affjedringskomfort, der groft set udligner alle huller i underlaget, det være sig løst eller fast, indtil vi når kloakdæksel-størrelsen.

Det er tillidsvækkende, og når man bevæger sig væk fra betonen og ud i det fri, er Yeti er den bedste ven du kunne ønske dig.

Læs også:  Kia Sportage overrasker (stadigvæk) positivt

Der er ikke låstbart differentiale, ja ikke engang permanent firehjulstræk. Hvad du har, er et svensk udviklet men tysk anvendt Haldex-system, som du finder i talrige biler fra Volkswagen gruppen.

Det giver dig relativt set tohjulstræk, i dette tilfælde til forhjulene, indtil bilens computer fornemmer mangel på greb foran. Bliver det nødvendigt kan der på 150 millisekunder sendes kræfter til baghjulene til at hjælpe dig på vej.

Dette bliver suppleret med en ’Offroad’ funktion, der dybest set er en avanceret hillholder, der ved hjælp af ESP’en bremser de respektive hjul, i et forsøg på at give en rolig nedstigning eller klatring.

Og det er virkelig få forhindringer der kan knække tjekkens jernvilje. Når det sker, er det oftest fordi frihøjden, og ikke vejgrebet ikke rækker.

Es i ærmet

Vi har nu konkluderet at Yeti er en fremragende offroader, alting taget i betragtning.

Men den skuffer ikke på vejen, hvor et fremragende vægtet styretøj sender tonsvis af informationer ud til fingerspidserne.

Bevares, det er ingen ballerina, men gennem svingene føles Yeti exceptionelt stabil, rolig og med forventelige høje mængder af vejgreb.

De fleste mennesker, vil næppe udforske disse vidtrækkende grænser, da indstyringen er en anelse sløv og krængningen, der på trods af at være behersket, kan afskrække de fleste.

Summen af alt dette? En underholdende køreoplevelse, der aldrig byder på uønskede overraskelser.

Motoren er en yderst velkendt sag fra VW gruppen, og den fejler som sådan ikke noget, men skal jeg være ærlig synes jeg ikke den klæder bilen.

Den får Yeti til at føles tungere og sløvere end den er, primært grundet turbotøven og manglende omdrejningsvillighed. Også lyder den tilmed lidt grov.

Læs også:  Hyundai og Kia vil samle strøm fra solen

Det er beskedne ridser i lakken, men der er penge at spare ved at vælge den turboladede benzinudgave med 160 hestekræfter. Den er ikke så nøjsom, men er hurtigere, mere omdrejningsvillig og billigere i grøn afgift.

Er kørselsbehovet til diesel, så tag et kig på den større 170 hestes udgave, såfremt økonomien rækker. Den føles lige det friskere, og Yeti kan sagtens bære den.

Den tænkende mands Berlingo

Ambition er højeste udstyrsniveau, og selvom det umiddelbart lyder tillokkende, byder udstyrslisten ikke på mere eksotiske elementer end gummirat og manuel aircondition, som du efterhånden finder i enhver sparebøsse under 100.000 kr.

Det er ikke uklædeligt for kabinen, og synes at harmonere med bilens karakter, men ret og beset bør man få mere for pengene, i hvad der i forvejen er en forholdsvis dyr bil.

I henhold til tysk tradition, er alt derudover overnævnte ekstraudstyr. Så er læderrat og klimaanlæg, plus en radio fra dette årstusinde prioriteter på din ønskeliste, må du finde dig i at prisen med hastige skridt nærmer sig de 400.000 kr.

På skinner

Der er luft over hovedet, og man sidder rimeligt, om end noget lodret i sæderne. Jeg fandt mig aldrig helt tilpas bag rattet, der enten synes at skygge for instrumenterne eller være placeret akavet.

Omme bagi, er der gode mængder plads til 3 mennesker, og bagsæderne kan rykkes frem og tilbage, ligges ned eller regulæres i ryglænet såfremt man ønsker at øge pladsen i det i forvejen yderst rummelige bagagerum, der med sin lave og brede åbning og høje bagklap er særdeles anvendeligt.

Læs også:  First drive: Ny Evoque har et par esser i ærmet

Skulle det ikke være nok, kan bagerste sæderække på nem vis fjernes helt.

På motorvejen deler Yeti en kvalitet med søsterbilen VW Tiguan; den er imponerende retningsstabil.

Slip rattet og den bliver liggende i sporet, som var det en sporvogn på skinner. Her kommer affjedringskomforten også til sin ret, og selvom det kan lyde som en overdrivelse, synes Yeti at være en endnu bedre langtursbil end en vis anden Skoda.

De af testugens kilometer der ikke blev tilbragt på skovveje eller græsmarker, blev sat til på motorvejen, hvor Yeti bringer dig afslappet og veludhvilet frem til din destination, eller mangel på samme.

Nå ja, også kørte den samtidig 17,5 km/l. Det er mere end Skoda selv har mod til at påstå, og bestemt imponerende for en halvtung firehjulstrækker.

Konklusion

Boulevarden af roser stopper her, for der skal også lyde lidt kritik, og en temmelig alvorlig af slagsen.

Der er to graverende fejl ved denne bil:

Primært, at den er for dyr og nok koster en Qashqai eller lignende, nogenlunde det samme med firehjulstræk og dieselheste, men udstyrsniveauet bugner sammenlignet med Skodaens og de har større appeal som livsstilsbiler.

Spørger du mig, er Yeti 50.000 kr. for dyr, på trods af at den allerede er sat ned.

Sekundært, så efterlyser jeg en vRS-udgave med mindst 210 turboheste og samme firehjulstræk. Faceliftet er på trapperne, så fingrene er krydset.

[table “” not found /]


tags: