1. Home
  2. Biltest
  3. Test: Suzuki Splash 1.0 GLS Aircon
0

Test: Suzuki Splash 1.0 GLS Aircon

Test: Suzuki Splash 1.0 GLS Aircon
0
0

Vi har tidligere testet Suzuki Splash med den 1.2 liters 4-cylindret motor, men nu er der kommet et mere økonomisk alternativ.

Den nye motor er en 1.0 liters 3-cylindret som magter 1,2 kilometer længere på literen end den almindelige 1.2 VVT. Derudover er CO2 emissionen også 10 g/km lavere, hvilket er med til at sikre den årlige ejerafgift sniger sig ned på 520 kr. – Ligesom med Splash 1.2 ECO+ VVT.

Men hvorfor skal man så vælge den lille motor, når den større er næsten lige så nøjsom? Kort sagt er den 1.0 liters med GLS-udstyr 23.000 kr. billigere end 1.2 ECO+ GLX. GLX-udstyret inkluderer udover GLS-udstyret:

– Stop/start system
– Nøglefri betjening
– Aluminiumsfælge
– El-ruder bag
– Tågelygter foran

Alt dette kan man dog sagtens klare sig uden, og 23.000 kr. er en betragtelig sum i denne prisklasse.

Priserne starter fra 109.990 kr.

Den testede model er dog med GLS-udstyr som bl.a. har aircondition, læderrat, CD-radio med ratbetjening, omdrejningstæller, justerbar intervalvisker og meget andet.

Prisen på dette er 17.000 kr. ekstra, så den samlede pris løber op i 126.990 kr. Det er et højt spring i denne prisklasse, men i sidste ende bliver man glad for de ekstra funktionaliteter og en bedre visuel oplevelse af Splash.

Den opdaterede 3-cylindret 1.0 liters motor

Der er ikke mange som vil lægge mærke til de ekstra tre hestekræfter, som den opdaterede motor har fået. Formålet har dog heller ikke været at hæve ydelsen, men der i mod at kunne køre længere på literen.

Det er et dobbelt VVT-topstykke som er tilføjet til motoren, og kan derfor nu køre 20,8 km/l i forhold til den tidligere økonomi som lød på 19,8 km/l. – Det har betydet registreringsafgiften er reduceret med 5.000 kr., og ejerafgiften kun er 520 kr. om året!

Under en tur i primært 50-70 km/t zoner nåede brændstoføkonomien iflg. kørecomputeren op på 23,8 km/l!

Kedeligt design

Designet er ikke ligefrem spændende, og Splashs højde gør den en hel del vindfølsom. Det kedelige firkantet design vinder dog indvendigt, hvor der er højt til loftet, og man kan let udnytte pladsen bedst muligt pga. kasseformen.

Selvom designet ikke er ophidsende, så er det en klar forbedring i forhold til Suzuki Wagon R som Splash afløste.

Fint udsyn og højt til loftet

Suzuki Splash er muligvis markedets letteste bil at sætte sig ind i. Det skyldes at der er højt til loftet, og sæderne er placeret højt over vejbanen, hvorfor man ikke sætter sig ned i men der i mod ind i.
Selve kørepositionen er ikke den mest behagelig, og man savner ordentlig rygstøtte samt kunne sætte rattet en smule højere op.

Den høje position er også en fordel ved et godt udsyn, når man skal kigge sig over skulderen.

Bagagerummet måler kun 178 liter, og det er just ikke meget, hvis man tager af sted på en weekendtur. Det klare dog fint hverdagens indkøb, men skal man have en mellemstor kasse med, så skal sæderne lægges ned.

Suzuki Splash måler 3.715mm i længden, 1.680mm i bredden og 1.590mm i højden, hvilket sætter den i konkurrence med biler som KIA Picanto o.a. stærke modeller. Efterspørgslen efter disse små biler er steget enormt, og de forskellige bilmærker har gjort sit for at følge med.

Derfor er konkurrencen ekstrem skarp, og det er her Suzuki Splash kommer i problemer, for er den bedre end de andre?

Konklusion:

Vi ville ikke vælge Suzuki Splash i stedet for KIA Picanto. Suzuki Splash har dog sine forcer med udsyn og en nem måde at sætte sig ind på.

Det kan dog ikke gøre op for KIA Picantos stærkere økonomi, sjovere motor, bedre køreegenskaber, enorme udstyrsniveau(i Exclusive) og 7 års garanti!

Suzuki Splash 1.0 GLS Aircon:

Ydelse: 68 hk ved 6.000 omdr./min / 90 Nm ved 4.800 omdr./min – 3-cylindret

Præstationer: Topfart er 160 km/t. 0-100 km/t på 14,7 sek

Oplyst forbrug: 20,8 km/l – 109g/km

Mål i cm: Længden: 354 cm, Bredde: 162 cm, Højde: 148 cm

Vejledende pris uden ekstraudstyr: 183.990 kr.

Billederne er fra vores test af Suzuki Splash 1.2 GLS tilbage i april 2011.