1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Test: Volkswagen Beetle 2.0 TSI Sport
0

Test: Volkswagen Beetle 2.0 TSI Sport

Test: Volkswagen Beetle 2.0 TSI Sport
0
0

Vi har tidligere haft Volkswagen Beetle til test, men det var med den lille fantastiske 1.2 TSI som yder 105 hestekræfter. – Denne gang var ydelsen dog næsten fordoblet!

Volkswagen Beetle 2.0 TSI Sport DSG er navnet på modellen som får ekstra mange danskere til at vende sig om på gaden. – Og i forhold til den sidste model er den blevet meget mere mandig.

Lidt historie

Volkswagen Type 1 blev introduceret tilbage i 1938, og siden da er den blevet kendt under flere kælenavne såsom: Beetle, Super Beetle og Käfer(Bille) mens et salg på over 20 millioner eksemplarer vidner om en succeshistorie. Den forrige model af Type 1 er ”New Beetle”, som blev præsenteret tilbage i 1997, og blev hurtigt stemplet som en konebil. Den nye model af Beetle med den 200 hestes GTI-motor er dog på ingen måde en konebil. Det har dog alligevel lykkes Volkswagen at beholde det klassiske design og de specielle charmerende detaljer, men målgruppen til bilen er nu markant bredere.

En forklædt GTI

Umiddelbart ligner VW Beetle 2.0 TSI Sport DSG fra standard ikke en lille sportsbil(hvis man ser bort fra de dobbelte udstødningsrør), men man skal bestemt ikke tage fejl! Under motorhjelmen gemmer sig den gamle Golf GTI-motor som yder 200 hestekræfter, og sætter man den i kombination med den 6-trins DSG-gearkasse, så er 0-100 km/t klaret på 7,5 sekunder mens den først stopper ved 223 km/t.

Læs også:  Vision 357 Speedster: Endnu et retro-koncept fra Porsche

Beetle er i realiteten også en Golf i forklædning, da man finder samme multiled baghjulsophæng som Golf GTI og samme Golf VI-platform(dog 50mm kortere).

Topmodellen er fra standard udstyret med DSG-gearkassen, mens man samtidig har ratgear som kan gøre en tur på landevejene meget sjovere, da skiftene går ekstremt hurtigt. Det hele er dog ikke sport, da DSG-gearkassen også klarer almindelig stille kørsel på en behagelig facon, men ønsker man sport, så holder den sig bestemt ikke tilbage. – Bl.a. giver den mellemgas ved nedgearing, hvis DSG-gearet bliver sat i S(port).

Testmodellen var udstyret med enorme 19-tommer fælge, hvilket fik undervognen til at føles ekstra hård. – Vel og mærke ikke noget generende i den forklædte GTI, og det ville have været yderligere perfekt, hvis den havde haft sommerdæk i stedet for vintersutter monteret.

Træder man speederen i bund undgår man ikke en smule hjulspin fra de trækkende forhjul, men det kan evt. også have noget med dækmonteringen at gøre.

Man skal vende sig til styretøjet

Første indtryk af styretøjet efter afhentningen af Beetle 2.0 TSI Sport DSG var en smule skuffende, da det ikke virkede præcist nok, mens servostyringen også virkede for let. Efter et par timer i selskab med Beetle lærer man dog, at det føles meget mere præcist når man først kører igennem svingende. – Kort sagt, den kører bedre end man tror, men den vejgrebet er ikke helt lige så skarpt som i eksempelvis Golf GTI.

Læs også:  Fuldelektriske køretøjer i Danmarks kommuner: Hvem ligger i spidsen?

Men, vi har endnu ikke fortalt det bedste ved Beetle 2.0 TSI Sport DSG. Den omdrejningsvillige turbomotor har nemlig en fantastisk lyd, som bedst kan sammenlignes med en boxermotors.

Brændstoføkonomien er opgivet til 13 km/l, men køber du Beetle 2.0 TSI Sport skal du ikke forvente at komme i nærheden af disse data, da den er lavet til at have det sjovt. – Og det er ikke økonomisk med den tørstige GTI-motor!

Mest til egoisten

Pladsen og komforten for både chaufføren og medpassageren på forsædet er fornem, men man bliver ikke populær, hvis kollegerne eller svigerforældrene bliver smidt ind på bagsædet. – Man har dog valgt at bibeholde de to panikhåndtag til bagsædepassagererne.
Bagagerummet måler dog 310 liter, hvilket er ganske fornuftigt, mens det kan forøges til 905 liter. – Dermed bliver livsstilsbilen faktisk også en smule praktisk.

Læs også:  Mangler du underholdning til bilferien? Her er fem gode ideer

Beetle er fra standard udstyret med aircondition, læderdetaljer, midterarmlæn og diverse andet, men hvis man ønsker det retro handskerum, sportsinstrumentering samt dørsider og instrumentbord lakeret i bilens farve(ligesom i gamle dage), så skal man vælge Design-udstyrsniveauet.

I Sports-udstyrsniveauet er der kun én vigtig detalje man savner, og det er et sæt deciderede sportssæder! Standardsæderne kan godtages men er ikke formstøbte, hvilket ville give en helt anden oplevelse af bilen.

Konklusion:

Køber du en Volkswagen Beetle gør du det med hjertet, men hvilken af modellerne bør du vælge?

Der er ingen tvivl om, at det bedst kan betale sig at købe den store model. Her får man nemlig både massere af fantastisk motor, gearkasse og udstyr/lir for pengene! – Prisforskellen mellem den store Beetle 2.0 TSI Sport DSG og Golf GTI er omkring 99.000 kr. til Beetles fordel, hvorfor man kan anse Beetle som det billige, men stadig umådelig sjove alternativ.

Vi ville i hvert fald vælge den i stedet for Golf GTI!

[table “” not found /]