1. Home
  2. Biltest
  3. Test: Volkswagen Passat Variant 2.0 TDI 4Motion DSG Highline
39

Test: Volkswagen Passat Variant 2.0 TDI 4Motion DSG Highline

Test: Volkswagen Passat Variant 2.0 TDI 4Motion DSG Highline 7.3
0
39

Volkswagen Passat Variant 2.0 TDI 4Motion DSG Highline

7.3

Volkswagen udfordrer de andre tyske premiummærker med topmodellen af Passat. Volkswagen Passat modelprogrammet er mere alsidigt end nogensinde før, men Passat kommer faktisk bedst til sin ret, når den bliver valgt med hjernen frem for hjertet.

Motor & gearkasse9.0
Køreegenskaber6.0
Komfort7.0
Plads8.0
Udstyr8.0
Pris6.0

Volkswagen Passat er fyldt med nye teknologier, og det gør den indtil videre har kunne køre fra alle konkurrenterne. Ny platform, nyt karrosseri, nye motorer, nye kabiner og nye køreassistentsystemer er iblandt nyhederne, der næsten efterlader os med tanken om, at det måske blot er navnet, som er tilbage.

Forventningerne har dog også været høje til Passat, da Volkswagen på det seneste har sat nye standarder i minibilsklassen med deres populære up!, mens den større Golf også kun har været en stor succes. Lad os bare sige, at det startede god for Volkswagen, da Passat allerede er kåret som Årets Bil i Europa.

Jovist, man kan stadig genkende Passat på sit design. Det er konservativt, og specielt bagfra har den en del tilfælles med den gamle model. Kigger man på den ottende generation af VW Passat forfra, så er man ikke i tvivl om, at Passat nu altså mere kan ligne en luksusbil, hvis man altså vælger den rette model på modellisten. Testmodellen ligner i hvert fald en konkurrent til Audi, BMW og Mercedes med FULL-LED lygterne, og den nu mere elegante front – den gamle Passat var mere bastant. At se en ny Passat politibil virker næsten helt forkert, for det er da synd, at så flot en bil skal bruges til beskidt og opslidende politiarbejde.

Den nye platform er hente fra Audi A3, VW Golf og SEAT Leon bl.a. i form af MQB-platformen. Dette er en modulær innovativ platform, der bl.a. sænker bilens vægt og gør det muligt at dele motorer med de andre modeller, som også gør brug af samme platform.

Læs også:  ID.7 Brager frem og sikrer titlen som årets firmabil 2024

Biturbo dieselmotor er et momentmonster

Dieselmotoren i testmodellen er dog ikke at finde i hverken en Golf, A3 eller Leon. Det er nemlig den ekstreme firecylindrede 2-liters biturbo diesel, der formår at producere 240 arbejdssomme hypper og ekstreme 500 newtonmeter! Dette bringer VW Passat Variant fra 0-100 km/t på blot 6,3 sekunder med en topfart på 238 km/t. Man skulle mene, at 500 newtonmenter ville resultere i hjulspind, men 4Motion firehjulstrækket sørger for, at alle kræfterne bliver kastet i asfalten på bedste manér. I testperioden nåede vi at køre fra en Golf GTI bl.a., hvorefter GTI-ejeren kiggede noget måbende på den underspillede og elegante stationcar.

Den nye dieselmotor er kort sagt fantastisk, men alt andet ville også være en skuffelse prisen taget i mente – mere om det til sidst i testen. Motoren er på ingen måde aggressiv trods sit enorme moment, men den er derimod dejligt afstemt. Træder man speederen i bund, så sker der dog lidt af hvert. På motorvejen tænker man umiddelbart ikke, at motoren er overraskende hurtig, men kigger man på speedometeret bliver der fortalt en anden historie – dette underbygger vores mening om, at Passat er meget komfortabel. DSG-dobbeltkoblingsgearkassen som er standard med topdieselmotoren gør som altid et godt job. Det er den syvtrins DSG-gearkasse, hvilket er med til at forbedre brændstofforbruget, således Passat 2.0 TDI med biturbo er angivet til 18,5 km/l ved blandet kørsel! Umiddelbart skulle man tænke, at det måtte være langt fra, hvad man vil kunne opnå i hverdagen, men under en testtur fra København til Møn og tilbage igen med et par afstik hist og her viste, at det sagtens kan lade sig gøre – selvom man ikke tænker på brændstofforbruget! Imponerende…

Morfar-kørsel frem for Brian-kørsel

Passat byder dog ikke op til sportslig kørsel, da den er mere komfortabel end nogensinde før. Køreegenskaberne er bedre end før, men man fanger ikke sig selv grine bag rattet, når man fiser afsted på landevejene med 240 hk og 4Motion firehjulstræk, der ellers lyder ganske sjovt, hvis det endelig skulle være en familiestationcar.
Med DCC, Adaptiv Chassis Control, bliver Passat alsidig, da man kan indstille den til fem forskellige køreprogrammer: Sport, Normal, Comfort, Eco og Individual. Sidstnævnte er en redigerbar indstilling, således man kan indstille sin Passat individuelt. DCC-systemet inkluderer elektrisk justerbare fjedre, der kan kalkulere den optimale affjedring i løbet af millisekunder ift. det valgte køreprogram. Foruden affjedringen bliver mere komfortabel ved at vælge Comfort frem for Sport, vil man også opleve, at styretøjet eksempelvis bliver lettere vægtet.

Læs også:  Volkswagen ID.X Performance: Fremtidens elektriske sportslimousine

Læs også vores test af Passat med den mere menneskelige 150 hestes 2.0 TDI.

Bag rattet af Passat befinder man sig dog oftest i enten Comfort eller Normal, for det er her bilen brillerer mod konkurrenterne Opel Insignia, Ford Mondeo og Mazda6. Mazda6 og Ford Mondeo er de køredynamiske, og tidligere har Passat også været godt med i denne kamp, men det virker som om, at Volkswagen har valgt at bruge ressourcerne på, at bringe Passat et skridt nærmere luksusbilklassen.

Læg benene over kors på bagsædet

Trods Volkswagne Passat er 4,77 meter lang ligesom før, så har man takket være MQB-platformen kunne forøge akselafstanden med otte cm, og dette er plads, som kommer bagsædepassagererne til gode. Kort sagt kan en fuldvoksen mand næsten sidde med benene over kors på bagsædet, hvilket er ganske imponerende. Pladsen er dog ikke helt på niveau med Skoda Superb.

Bagagerummet er også vokset med 21 liter i sedan-modellen og 47 liter i Variant-udgaven. Dermed er der hele 650 liter i Passat Variant og 1.780 liter, hvis bagsæderne lægges ned.

Læs også:  Volkswagen ID.X Performance: Fremtidens elektriske sportslimousine

Standardudstyrsniveauet er prangende

Fra standard er udstyrsniveauet ganske imponerende i Passat. Trendline byder på trezoners klimaanlæg, bluetooth, front assist, city emergency brake, multifunktionslæderrat, premium kørecomputer, fartpilot, regnsensor samt diverse andre ting. Highline har dog bl.a. yderligere TopComfort-sæder foran med alcantara og dellæder, parkeringssensorer, adaptiv fartpilot, 17” letmetalfælge og diverse designdetaljer. Prisforskellen fra billigste Trendline til billigste Highline er 60.000 kr.
Ekstraudstyrslisten til Passat er også længere end nogensinde før, og vi ærgrede os over, at testmodellen ikke havde det digitale speedometerdisplay, som vi kender det fra den nye Audi TT.

Prisen for Passat starter ved 379.093 kr. for den 150 hestes benzinmodel og Trendline. Den model har vi faktisk testet her. Den testede topmodel, 2.0 TDI BMT 4motion – 240 hk med syvtrins DSG koster dog 649.995 kr., og den testede model nærmer sig højst sandsynligt 750.000 kr. med ekstraudstyret. Beskatningsværdien for den testede model er 555.000 kr., mens en BMW 520d har en beskatningsværdi på 545.000 kr. Dermed tager Volkswagen kampen op mod luksusbilerne i klassen, og Passat kan ikke konkurrere på prisen, hvis den skal brillere på motorpunktet.

Volkswagen Passat Variant 2.0 TDI 
2-liters firecylindret diesel med biturbo
Ydelse: 240 hk v. 4.000 o/min, 500 Nm v. 1.750 o/min
Topfart: 238 km/t – 0-100 km/t: 6,3 sekunder
Forbrug: 18,5 km/l
Køreklar vægt: 1.735 kg
Mål i cm: 467,7 , 183,2 , 147,7
Bagagerumsvolumen: 650-1.780 liter
Pris: 649.995 kr.