0
0
Den mest miljøvenlige udgave af svenskernes 3-serie konkurrent er ikke undermotoriseret, men vælg en rigtig gearkasse medmindre du afgjort må eje en selvskiftende. Og Volvo er åbenbart det nye Saab.
Om ikke andet, hvis du spørger folkene i Trolhättan (eller er det Hangzhou?), der bevæger sig offensivt ind i kampen om halvfjollede udstyrspakker der skal få din tandløse firmabil til at gøre sporty figur.
Velkommen til R-Design, der skal fungere som Volvos svar på AMG Sport, M Sport samt S-Line.
Pakken består af de sædvanlige fælge, sæder, lister og smådele i kabinen, sportspedaler, kølergrill og et par dobbelte afgangsrør der ser en kende kluntede ud ved siden af det afslørende ‘Drive’ emblem.
Herregud, det er jo ikke andet end kendere der vil ane uråd.
Af navn, ikke af gavn
Så hvordan kører den, denne sportslige herregårdsvogn?
Hvis en Audi A4 udgør sammenligningsgrundlaget, ganske godt.
Men forudsat dit udgangspunkt er baghjulstrukket, kan du ikke undgå at blive en kende skuffet.
Hvilket er en skam, da V60 er en usædvanlig komfortabel vogn, som med sine fremragende sæder, glimrende kabine og sublime undervogn kan sætte flueben ud for alle de gængse svenske dyder.
At Volvo nu insisterer på at tillægge den et sportsligt image, som den hverken figur til eller talent for, er uklædeligt.
Værst står det til med affjedringskomforten, som takket være en noget irrelevant 25 millimeters sænkning er blevet for det værre.
Der skal naturligvis betydeligt mere til at gøre V60 decideret ubekvem, men sænkningen har ikke pyntet på helhedsindtrykket.
Krimiseriens terminologi
Sikkerheden er naturligvis ikke forbigået, og udstyrslisten tæller da også flere akronymer end et afsnit af ’En sag for Frost’.
Som eksempel fra testbilen kan nævnes DAC, LDW, DSTC, HBA, RAB, TPMS, ABL, SIPS, IC, WHIPS, PCC og SST.
Bedst af alle er ACC eller adaptiv fartpilot.
Føreren fastsætter den ønskede hastighed, og efterfølgende overvåger systemet den forankørende bil for at holde den i øvrigt definerede afstand.
Det fungerer helt ned til stilstand, og bedst med automatgear hvor kø kørsel omdannes til en nærmest afstressende begivenhed.
Systemet er en del af Safety-pakken der koster små 45.000 kroner.
Semi-automatisk
Den mindste dieselmotor kan ikke tilbydes med et ’ægte’ automatgear, så som erstatning tilbyder Volvo PowerShift ’kassen, der er en selvskiftende manuel gearkasse, der stammer tilbage fra tiden hvor svenskerne var under ejerskab af Ford.
Garvede læser vil efterhånden vide hvor dette bærer hen, og ja, Powershift gearkassen er ingen undtagelse for den gængse regel om at den selvskiftende mellemting som hovedregel er djævelens værk.
For det første er den aldeles ude af trit med førerens ønske, hvilket skaber hjælpeløse situationer på omdrejningsbegrænseren i bytrafik, når man i bund og grund blot ønskede at bevæge sig lidt tjept op til lysreguleringen.
Skiftende i sig selv er heller ikke ligefrem på det niveau man forventer af en stor skandinav, men det bedrer sig når der kommer varme i mekanikken.
På papiret har den ingen usund effekt for økonomien, men jeg kan næppe forestille mig at 2-3.000 ufrivillige omdrejninger kan hjælpe med at spare på den værdifulde olie.
Konklusion:
Volvo V60 er et solidt alternativ i firmabilsklassen, der sagtens kan stå på egne ben uden prætentiøse sportspakker og fjollede gearkasser.
Det samme kan siges for D2-udgaven, der aldrig opleves undermotoriseret eller ufleksibel.
Men spar dig selv penge og frustrationer, ved at vælge bilen med en manuel gearkasse.
[table “” not found /]
tags:
Volvo V60
