0
0
Hvordan bedømmer man noget så akavet og utidssvarende som en pick-up truck i et af verdens fladeste og mest miljøvenlige lande?
Ingen formodning.
Store, tunge, semi-industrielle køretøjer er ikke ligefrem hverdagskost på redaktionen.
Så da jeg omsider stod med nøglerne knyttet i hænderne, var det med en vis ærefrygt, for Amarok er et af de mindst civiliserede og højest sandsynligt det mest afskyede køretøj, man kan søge ind i mit kvarter med – det hipster-dumsmarte, bandekrigshærgede Nørrebro.
Fra australske samt sydafrikanske kolleger, havde jeg erfaret at Amarok er den mest komfortable og velkørende ute eller bakkie på markedet. Men velkørende efter personbils standard, kan den næppe hævdes at være.
Det første møde
Der er ingen vej uden om det. Du ligner lidt af en ubegavet kropsåbning i Amarok, når du på hjælpeløs vis forsøger dig at snige dig inkognito ned gennem byens stræder.
Mest af alt på grund af de utallige fejlslåede parallelparkeringer, der måtte afbrydes på grund af mangel på parkeringssensorer, som VW importøren på mobbende vis havde forsømt at installere i bilen.
Og gennem ugen kom jeg aldrig forbi mit foretrukne takeout sted på den sønderskudte Rantzausgade, af frygt for væbnede repressalier fra de arrige supporters.
Erkendt, fejlen er min.
For på trods af at Amarok er opsigtsvækkende letkørt takket være et fremrangende automatgear, let vægtet styretøj og den astronomiske frihøjde, hører den ingen steder hjemme i storbyen.
Landevejen bør tillige undgås, medmindre man nærer et dødsønske, da bremser og styretøj mest af alt synes lånt fra et skib i Maersk flåden.
Panzer V
Det bør de danske sletter, høje og skovområder til gengæld under ingen omstændigheder.
Et kort blik på de tekniske specifikationer, afslører at tyskeren har alle de rigtige forudsætninger for at brutalisere det relativt beskedne danske terræn.
Permanent firehjulstræk, låsbart spærredifferentiale, en ottetrins gearkasse der er lånt fra Audi A8, hvor første gear agerer low range og 420 newtonmeter til tjeneste fra hvad der dybest set er tomgang.
Der skal ledes nærmest urimeligt hårdt og længe (det gjorde vi) for at finde en passende besværlighed for mastodonten.
Når kæmpen endelig tvinges i knæ, sker det lykkeligvis på en telegraferet og afdæmpet vis.
Beundringsværdigt er det, at to tons og to hundrede kilo med ynde kan gebærdes over stigninger, kløfter og underlag så hårdføre, at de ville få en Skoda Yeti til at tisse i bukserne og løbe skrigende bort.
Man efterlades med følelsen af, at Amarok kunne krybe op af en lodret væg, såfremt man forsøgte.
Vi fik desværre ikke lejlighed til det.
Ligeud er bedst
De førnævnte to tons og to hundrede kilo gør sig i særdeleshed bemærket ude på landevejen, hvor man i første omgang får sig lidt af et chok.
Styretøjet har et dødpunkt på størrelse med en VW Up, og synes lige så godt i trit med vejen som Astrid Krag er med moderne hårmode.
Undervognen har mere til fælles med en Ford T end en tidssvarende personbil, og selvom tromlebremser ikke har været aktuelt siden Kong Frederiks tid, finder man alligevel et sæt på størrelse med banegårdsure på de bagerste hjulsæt.
Jeg er i udgangspunktet ikke meget for at gengive fakta fra de glitrende og farverige brochurer, men VW hævder at bonderøvsraceren uden problemer bærer halvdelen af sin egen vægt på ladet, endda mens den slæber 3.2 tons på den obligatoriske trækkrog.
De danske myndigheder sætter dog lastningsgrænsen ved 850 kilo.
Alligevel håndterer Amarok de asfalterede veje væsentligt bedre end den gennemsnitlige personbil klarer de grus, græs eller mosbelagte.
Poleret
Samtidig er det også imponerende at VW i vanlig stil har formået at skabe en så familiær og behagelig kabine til et så fyrigt køretøj.
Ved første øjekast ligner instrumentbrættet noget fra en Golf Plus, men ved nærmere eftersyn erfarer man at det blødeste element i den umiddelbart er føreren.
Alligevel er der blevet plads til navigation, håndfri telefoni, bi-zone klimaanlæg og sædevarme.
Læderet på rattet føles ikke af en ringere kvalitet end det i en Polo, hvilket ikke er sensationelt da det synes at stamme derfra.
Det er netop her, at VW ofte kritiserede platformstrategi kommer til sin ret.
Takket være en kolossal rodekasse med interiørdele, har tyskerne højest sandsynligt siddet med samtlige kabineelementer klar, før resten af bilen var det.
Såfremt du nogensinde har siddet i en Golf, Polo eller Passat vil du føle dig hjemme øjeblikkeligt.
Konklusion:
Her opstår problemet.
De primære konkurrenter i klassen er udgjort af Toyota Hi-Lux, Nissan Navvara og Ford Ranger.
I Danmark hersker der af gode årsager ikke rigtigt noget marked for førnævnte biler, og som en givet følge af det, må man antage at vi højest sandsynligt ikke får nogle af de overstående modeller til test.
Så på den baggrund må vi konkludere, at VW Amarok er den bedste pick-up vi har kørt til dato.
[table “” not found /]
tags:
Volkswagen Amarok
