1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Kongen af Le Mans takker af
0

Kongen af Le Mans takker af

Kongen af Le Mans takker af
0
0

Et af de helt store navne i dansk motorsport takker af, og går på ”pension” i en alder af 47 år.

Tom Kristensen, også kendt som Kongen af Le Mans, vil fremadrettet stadig være tilknyttet Audi Sport, og hans sidste løb som professionel racerkører bliver i São Paulo (Brasilien) d.30. november ved FIA World Endurance Championship finalen.

Dr. Wolfgang Ullrich som er leder af Audi MotorSport, fik danskeren til Audi i slutningen af 1999. I marts 2000 vandt Tom K. Sammen med Frank Biela og Emanuele Pirro Audis første sejr i 12-timers løbet på Sebring, samt Audis første sejr i Le Mans 24 timers løbet i juni 2000.


Foroven kan du komme med en tur rundt på Le Mans med Tom Kristensen. Videoen er fra 2010.

Med Bentley og to Audi team fejrede Tom Kristensen fra 2003 til 2005 tre triumfer til på Le Mans, og dermed seks sejre i træk – det ikoniske langdistanceløb havde aldrig før set sådan en række af sejre. I 2008 og 2013 tog danskeren yderligere to sejre i den nye Audi R10 TDI og Audi R18 e-tron quattro. Med en track record på ni sejre i alt er Tom Kristensen dermed den mest succesfulde Le Mans kører nogensinde. Syv af disse sejre har han fejret med Audi!

”Når en så bemærkelsesværdig personlighed som Tom Kristensen stopper, er det naturligvis et stort tab for Audi Sport Team Joest og langdistance racing scenen,” siger chef for Audi Motorsport Dr. Wolfgang Ullrich.

“Vi forstår hans beslutning om at holde op, mens han stadig er på toppen af sin karriere. Han er det sidste medlem af den generation, Audi begyndte med i prototype racing. Tom har konkurreret i FIA World Endurance Championship (WEC) som den regerende verdensmester i år og vist, at han stadig er en af verdens hurtigste og bedste kørere. Vi vil savne ham som kører, men han vil fortsætte med at støtte os med sin erfaring og personlighed. Vi er glade for, at Tom Kristensen har været og fortsat vil være en del af Audi med sit hjerte og sjæl.”

Tom Kristensen har selvfølgelig også værdsat de mange år på det succesfulde hold:

“Jeg har haft det privilegium at køre for det bedste hold og verdens sejeste bilfabrikant i 15 år,” understreger Tom Kristensen. “Jeg har haft fantastiske holdkammerater og arbejdet sammen med fantastiske mennesker. Med Audi har jeg været i stand til at vinde mange titler og mange løb, samt oplevet nogle uforglemmelige, følelsesmæssige øjeblikke. Min række af sejre i Le Mans 24 timers ville ikke have været mulig uden Audi. At forlade dette team som kører er svært for mig, men dagen måtte komme på et eller andet tidspunkt. Jeg kan kun takke Audi og alle folkene bag for den gode tid jeg har haft, og ser frem til mine nye opgaver for mærket og teamet Audi Sport.”