Uanset hvor mange kræfter Mercedes-Benz’ AMG afdeling giver deres højtydende modeller, vil der altid være kunder der ønsker flere heste under hjelmen, og en tuner der er villig til at levere dem.Eksempelvis German Special Customs (GSC), der har introduceret en ny ydelses og stylings pakke til den seneste Mercedes-Benz CLS63 AMG.
Det starter alt sammen med et power kit til 5.5-liters V8’eren, der omfatter større turboladere, en køler yderligere, særligt udstødningssystem og en software opdatering, der sammenlagt hævder ydelsen fra 525 hk til 740 hk og momentet fra 700Nm til hele 1,150Nm.
350 km/t og 0-100 på 3,7 sekunder
Som et resultat af dette, kan GSC CLS63 AMG klarer 0-100 km/t sprinten på 3,7 sekunder mod en topfart på næsten 350 km/t.
GSC fortsætter med justerbar affjedring fra KW på frontakslen og et nyt sæt 20 tommers fælge med 255/30-20 dæk for og 295/25-20 bag.
De kosmetiske ændringer omfatter mat folie over hele karrossen, undtagen bagklappen som er lakeret i sort pianolak, sammen med et nyt bodykit med yderligere ventilationshuller, sideskørter, nye front og bagkofangere, en diffuser i kulfiber og fire afgangsrør.
GSC tilbyder også en bred vifte af opgraderinger til kabinen, som Alcantara detaljer og sæder.