Vanvittig ny Range Rover Sport SVR

20. august 2014
|
Bilmærker, Land Rover

Land Rover har nu offentliggjort den superhurtige SUV, Range Rover Sport SVR…

Range Rover Sport SVR er den hurtigste Land Rover nogensinde på Nürburgring, og med sine 550 hestekræfter og 680 Nm fra en 5-liters kompressor V8-motor er der masser af trækkraft. Kræfterne administreres af en ottetrins ZF-gearkasse, hvilket er den samme som er placeret i Jaguar F-Typen, hvilket såmænd også gælder for motoren.

0-100 km/t er klaret på omkring 4,6 sekunder og topfarten er 260 km/t! Omgangen på Nürburgring blev overstået på otte minutter og 14 sekunder, og det gør den til den hurtigste produktionsbyggede Land Rover nogensinde! Faktisk er det den hurtigste produktionsbyggede SUV nogensinde på Nürburgring…! Det skal dog siges den har et ombygget chasssis og high performancedæk.

Range Rover Sport SVR har også en aktiv udstødning, hvor man kan vælge imellem to indstillinger, der åbner eller lukker for spjældet. Land Rover fortæller selv lyden er næsten som i en racerbil, og vi forstiller os Jaguar F-Type V8 R lyd i en Range Rover… Ret specielt, men vi er friske på at prøve det.

For at skille sig ud er stylingen selvfølgelig også velovervejet, hvorfor man har fået en mere aggressiv kofanger foran og bagtil, større luftindtag, to dobbelte udstødningsrør, mørkere forlygter og sortlakerede sidespejle. Indvendig finder man bl.a. også unikke sportssæder.

Vi ved endnu intet om lancering og dansk pris.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
  • NYHEDER
  • GUIDE
  • TEST
  • VIDEN
  • MÆRKER
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group