I går aftes blev det første afsnit af det nye Top Gear sendt, og her var bl.a. en episode med Chris Harris, hvor han viste og kørte den nye rallycross bane.
Rallycross banen er den nye udgave af banen som blev brugt til ”Star in a reasonably priced car”, og vi tør godt sige, at banen er blevet en del mere interessant. Førhen blev der kun kørt på asfalteret vej, og det var i det hele taget bare en ganske almindelig lille racerbane. Den nye bane derimod er eksperimenterende og sætter i særdeleshed større krav til chaufførerne.
Det hele foregår stadig det samme sted ved Dunsfold Aerodrome, men bilen er derimod også ny. Således er det altså ikke nogen Opel Astra, der skal lave flyvehop og køre igennem vandhuller, men derimod en Mini Cooper.
Som det kan ses i videoen foroven, så var det dog umiddelbart ikke noget problem for selveste Chris Harris, men mon ikke han har haft et par øvelses runder.