1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Video: Ny VW Golf GTI Clubsport S slår BMW M4 på Nürburgring

Video: Ny VW Golf GTI Clubsport S slår BMW M4 på Nürburgring

0
0

Volkswagen Golf GTI Clubsport S har netop taget en tur på Nürburgring, og det blev gjort på overraskende kort tid. Faktisk tog det blot 7:49.21, hvilket bringer den iblandt de rigtig hurtige.

VW-Golf-FT-Clubsport-S-1

Bl.a. er det cirka hurtigere end Honda Civic Type R (7:50.63) og BMW M4 (7:52). Husk på Golf GTI Clubsport S ”blot” har 310 hk og 380 Nm mellem 1.700-5.300 omdr/min. Således har den lige så mange hypper som Civic Type R, men den forstår altså, at klare Nürburgring lidt hurtigere. Motoren er den samme 2-liters turbo, som vi kender fra både GTI, den almindelige Clubsport og R-modellen.

VW-Golf-FT-Clubsport-S-2

Gearkassen er desuden en sekstrins manuel, men om end DSG-gearkassen ville kunne have skiftet hurtigere, så fortæller VW den effekt ville være blevet tabt med automatgearkassens vægtforøgelse på 20 kilo. VW har altså virkelig analyseret teknikken helt til bunds…

Læs også:  Lamborghini vinder 'Manufacturer of the Year' ved det årlige TopGear.com Awards i London.

VW-Golf-FT-Clubsport-S-4

Derudover har den vilde Clubsport S også et tunet chassis og en helt speciel såkaldt ”Nürburgring indstilling”, som kan vælges i DCC-systemet. DCC står for Dynamic Chassis Control og indstiller bl.a. affjedringen, motoren og styretøjet.

Ift. den almindelige Golf GTI Clubsport har S-modellen tabt sig 30 kilo ekstra, hvilket får vægt til effektforholdet ned på 4,15 kg/hk. Den køreklar vægt er blot 1.280 kilo.

VW-Golf-FT-Clubsport-S-5

Volkswagen bygger desværre kun 400 eksemplarer af Golf GTI Clubsport S, hvoraf 100 er øremærket Tyskland og 150 England. Derfor bliver der særdeles stor rift om dem. Prisen kender vi dog endnu ikke til, men måske den vil fjerne lysten.

Volkswagen Golf GTI Clubsport S har verdenspremiere i morgen ved Worthersee Tour i Østrig.