Den amerikanske drøm er kommet til Danmark. I hvert fald hvis drømmen er en Ford Mustang med V8-motor.
Vi fik en uge til at stifte bekendtskab med den 5-liters 421 hestes Ford Mustang V8 GT, der på papiret accelerer fra 0-100 km/t på blot 4,8 sekunder. Mustang er blevet mere køredynamisk end nogensinde før, og den europæiske er yderligere optimeret.
Om end Mustang er blevet moderne, så er det fortsat en bil, som giver fuck-fingeren til alt og alle. Hvor mange biler har eksempelvis et system, hvor den låser forhjulene og sørger for du kan lave en ordentlig brænder? Ford Mustangs system hedder Line-Lock og er hylende underholdende lige indtil man ser regningen for nye dæk.
Vi kan afsløre testen af Ford Mustang var ganske underholdende, men tager man de kritiske briller på, så er der visse problemstillinger, som du kan høre i videotesten foroven eller læse her.