1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Volkswagen Golf GTD fra 463.994 kr.
0

Volkswagen Golf GTD fra 463.994 kr.

Volkswagen Golf GTD fra 463.994 kr.
0
0

Den nye VW Golf GTD bliver introduceret til maj med en pris startende fra 463.994 kr., og dermed bliver den knap 6.000 kr. dyrere end GTI’eren.

Standardprisen for GTD-modellen inkludere den tredørs version med en sekstrins manuel gearkasse, mens man yderligere skal finde 13.600 kr. frem for at få fem døre og 25.000 kroner for DSG-gearkassen.

Motoren er en 2,0 liters TDI turbodiesel med 184 hk og 380 Nm fra 1.750-3.200 o/min. Dermed kan den nye GTD efter sigende både fungere som sportslig og lynhurtig hatchback eller sparsommelig overlegent motoriseret langtursbil.

Accelerationstiden fra 0-100 km/t er 7,5 sekunder og topfarten 230 km/t, og den økonomiske side afspejles i en blandet brændstoføkonomi på 23,8 km/l samt en CO2- emission på kun 119 g/km i kombination med den sekstrins manuelle gearkasse. Vælger man den sekstrins DSG-gearkasse er det gennemsnitlige forbrug 21,3 km/l.

Læs også:  Škoda Enyaq kåret til årets brugtbil 2024

Den gamle Golf GTD havde 170 heste, 350 Nm, nåede 100 km/t på 8,1 sekunder, topfarten var 222 km/t og forbruget ved blandet kørsel 18,9 km/l.

GTI eller GTD-design?

Frontkofangeren har samme design som GTI-modellen, mens man selvfølgelig i kølergrillen har erstattet GTI-logoet med et forkromet GTD-emblem.
Bag til kan den kendes på mørktonede LED-baglygter, et forkromet dobbelt udstødningsrør, en diffuser integreret i bagkofangeren samt en stor tagspoiler. Alufælge er fra standard en 17” GTD-udgave, med dæk i dimensionen 225/45.

Da det er en sportsvogn er sportsundervogn samt et elektronisk XDS-differentiale selvfølgelig standard, mens GTD ligesom GTI-versionen også har et progressivt styretøj, hvor udvekslingen bliver mere aggressiv og direkte ved højere hastigheder i sving.

Der er muligheder for flere spændende pakker til Golf GTD, hvor vi bl.a. kan nævne en sportspakke, som inkluderer en soundactor, der giver en mere sportslig lyd inde i kabinen. Pris: 18.796 kr.

Læs også:  Tre familievenlige elbiler du kan finde hos Biltorvet

Herudover kan den gøres mere opsigtsvækkende med 18” Nagaro-fælge og røde bremsekalibre samt andet.