Svenske Volvo har i dag præsenteret den nye store herregårdsvogn stationcar i Stockholm. Vi taler selvfølgelig om Volvo V90, der følger både XC90 og S90.
Volvo V90 er en stilfuld og praktisk stationcar, der gør brug af alt den nyeste teknologi som svenskerne kan tilbyde. Designet er ligesom XC90 og S90 meget nordiske og den lyse kabine på pressebillederne med det store glastag ser bestemt ikke dårligt ud.
”Vi står stærkt i stationcar-segmentet,” siger Håkan Samuelsson, administrerende direktør og koncernchef i Volvo Cars. ”Mange mennesker ser os som det ultimative stationcarmærke, og selv om Volvo er meget mere end det, er vi stolte over at have sådan en arv at bygge videre på”.
V90’eren er ligesom XC90’eren og S90’eren baseret på den modulære skalerbare platform SPA, som gør V90’eren kompatibel med alle de nye teknologier. Dette inkluderer bl.a. at V90’eren har Volvo’s semi-autonome Pilot Assist teknologi, en standardmonteret sikkerhedspakke med det såkaldte ”Large Animal Detection” – hvis du altså skulle møde en elg på vejen, så gør bilen dig lige opmærksom på det.
Desuden har den nye V90’eren selvfølgelig også alle de nye smartphonte integrationssystemer, hvilket inkluderer Apple CarPlay, så man kan få spejlet telefonens skærm op i infotainmentskærmen.
Køredynamisk fortæller Volvo også, at det skulle være ret specielt at køre V90’eren. Volvo er ellers ikke kendt for dynamiske biler, men derimod mere komfortable og sikre biler.
Produktionen af Volvo V90 starter i uge 24 i 2016, og i første omgang produceres kun udstyrsvarianterne Momentum og Inscription. Fra uge 46 begynder produktionen af Kinetic (indstigningsmodellen) og R-Design.
Topmodellen bliver T8’eren der er en hybridbil med både benzinmotor og elmotor, hvor den samlede ydelse er 407 hk og den elektriske rækkevidde lyder på cirka 45 km.
Forventede danske priser for Volvo V90:
- V90 D3 manuel Kinetic fra: kr. 595.000,-
- V90 D4 automatgear Kinetic fra: kr. 650.000,-
- Momentum: + kr. 65.000,- (i forhold til Kinetic)
- Inscription og R-Design: + kr. 70.000,- (i forhold til Momentum)
Beskatningsværdier
- Volvo V90 Kinetic D3, manuel: kr. 480.000,-
- Volvo V90 Kinetic D4, automatgear: kr. 525.000,-
- Momentum: + kr. 40.000,-
- Inscription: + kr. 50.000,- (i forhold til Momentum).