1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Volkswagen bygger Juke-rival
0

Volkswagen bygger Juke-rival

Volkswagen bygger Juke-rival
0
0

Volkswagen har afsløret T-Roc, et kompakt SUV koncept, der forventes at få en produktionsudgave i 2017.

En talsperson for Volkswagen sagde på Geneve Motor Show, at T-Roc var den logiske konklusion af Golf konceptet og at T-Roc er den af de mange SUV-koncepter Volkswagen har vist de sidste 24 måneder, der var tættest på produktion.

I alt fem SUV-modeller skal pryde VWs modelprogram i 2020 og den nye model, der vil dele platform med Audi Q1, vil få hård konkurrence fra Nissan Juke, Opel Mokka og Renault Captur.

Eksteriøret på T-Roc anvender den sædvanlige styling fra Volkswagen, med hvad tyskerne kalder den seneste evolution af deres SUV-designsprog, med en nydesignet kølergrill der skal give fremtidige SUV modeller fra Volkswagen et mere dynamisk udtryk.

Læs også:  Guide: Sådan plejer du din bil om sommeren

Kølergrillen breder sig over hele forenden og skal dermed også understrege bilens bredde. De runde LED-forlygter forventes at nå den produktionsklare udgave.

Volkswagen har inkluderet et aftageligt tag i det seneste koncept. Taget kan opbevaret i bagagerummet når det ikke er i brug.

T-ROc måler 4179mm lang, 1831mm bred og 1501mm høj og er dermed overordnet set mindre end Tiguan. Volkswagen skyder på en køreklar vægt på omkring 1420kg for en produktionsudgave.

Platformen i T-Roc er en variant af Volkswagens fleksible MQB platform i højstyrkestål. Akselafstanden er 10mm mindre end den nuværende Tiguan med 2595mm. Affjedringen kombinerer MacPherson foran og multi-link bag, mens de brede skærme huser 19-tommers fælge.

Kræfterne i T-Roc kommer fra den seneste udgave af Volkswagens 2.0-liters dieselmotorer med 185 heste og 380Nm ved 1.750 omdr./min. Gennem en sekstrins dobbeltkoblingsgearkasse sendes de ud til alle fire hjul, med et firehjulstræk der kan indstilles til gade, off-road eller sne.

Læs også:  Golf 8 Facelift: 50-års Jubilæet for den ikoniske model

0-100 km/t er overstået på 6.9 sekunder og topfarten er 210 km/t når bilen er i ’gade’ funktion, hvor næsten alle kræfter sendes til forhjulene. Ved brug af off-road eller sne funktionen er der 50:50 split mellem for og bag.

Mere kraftfulde udgaver af Volkswagens nye SUV forventes, mens de langsommere modeller udelukkende vil få forhjulstræk.

T-Roc har kameraer monteret i selve forlygterne og baglygter for at lade føreren overvåge området i forbindelse med terrænkørsel.

Sammen med T-Roc vil produktionsudgaverne af Taigun og CrossBLue samt Tiguan og Touareg udgøre Volkswagens modelprogram i dette årti. Bilen forventes at blive bygget i Spanien.