1. Home
  2. Baggrund
  3. Sådan fungerer DriveNow
0

Sådan fungerer DriveNow

Sådan fungerer DriveNow
0
0

Bor og arbejder du i København, så er der ikke mange god grunde til at have en bil. Og specielt ikke en stor bil.

Konceptet DriveNow kendes allerede fra storbyer såsom San Francisco, Berlin og London, og nu er DriveNow bilerne også en fast del af bybilledet i København. Dele-bilflåden består af 400 elbiler i form af BMW I3. Bilerne har klimaanlæg og navigation, således man let kan finde rundt i byen.

Prisen pr. kørte kilometer er 3,95 kroner i minuttet, og parkering koster 2,50 kroner i minuttet. Dog vil man maksimalt betale 190 kroner i timen!

Skulle det gå galt, så har DriveNow selvfølgelig sørget for forsikringen, hvor man hæfter for en selvrisiko på 5.000 kr. Hvis du ikke stoler på dine egne køreevner, så kan du mod en merpris på 10 kr. pr. tur få selvrisikoen ned til 2.500 kr.

Læs også:  Bilsalget vokser betrageteligt og bliver grønnere i EU

Vi tog en tur fra midten af byen til lufthavnen

Vi stod i København centrum og havde brug for en bil til lufthavnen, da to familiemedlemmer skulle hentes. Bor man tæt på en metrostation, så vil det oftest være det billigste valg, men hvis man har masser af bagage og er fire om at splitte regningen for lejen af bilen, så er det faktisk slet ikke så galt igen.

Vi fandt en ledig BMW I3, som stod ved en lader og havde 100 % strøm. Man kan finde DriveNow bilerne ved hjælp af deres applikation, hvor man ligeledes gratis kan reservere en bil.

Når man ankommer til bilen bruger man blot sit rejsekort til at åbne bilen, hvorefter man kan køre rundt i operationsområdet, der strækker sig fra Hellerup station til Kastrup Lufthavn. Nogle steder, såsom lufthavnen, bliver der tilføjet 50 kr. til regningen, når bilen stilles.

Læs også:  Bilsalget vokser betrageteligt og bliver grønnere i EU

Inden man kører skal man vurdere, hvor ren bil er via bilens infotainmentsystem. For at et koncept som DriveNow skal fungere, så vil man meget nødig overtage en klam bil. De gange vi har prøvet DriveNow, så har det nærmest været klinisk rene biler, men det koster også et gebyr på 1.500 kr., hvis DriveNow skal komme og rengøre bilen.

20 minutters gratis kørsel!

Da vi var færdige med bilen, var der omkring 20 kilometer tilbage på batteriet. Derfor foreslår bilen at den skal oplades, hvilket man endelig bør gøre, da DriveNow herefter kvitterer med 20 minutters gratis kørsel! Det kræver dog lige, at man finder en ladestation, men der er hele 640 ladestationer i DriveNows operationsområde, så det finder man let.

Vores køretur endte med at koste cirka 250 kroner, men næste gang vi skal gøre brug af DriveNow, så er vores første 20 minutter gratis.

Læs også:  Bilsalget vokser betrageteligt og bliver grønnere i EU

Du kan downloade applikationen til DriveNow her:

tags: