1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Åbent hus i weekenden
0

Åbent hus i weekenden

Åbent hus i weekenden
0
0

I weekenden holder flere forhandlere åbent hus, og der er mulighed for at få et førstehåndstryk af bl.a. den nye Peugeot 308.

Peugeot 308:

Det nyeste medlem af løvefamilien, Peugeot 308, er klar til at blive introduceret i Danmark, hvilket sker med priser fra 99.990 kr. for en 308 Acces 1.2 VTi med 82 hestekræfter.

Den nye 308 blev nummer tre ved Årets Bil i Danmark, og det er i særdeleshed en god bil . Længden er 4,25 m og højden 1,46, hvilket gør den kompakt – men den er stadigvæk rummelig med et bagagerum på 470 liter!
Platformen er den nye EMP2, og PSA-koncernen har tegnet 116 patenter på platformen! Det er også platformens skyld, at hele 140 kilo har kunne skæres af, hvilket forbedrer brændstofforbruget og reducerer CO2-udledningen – således udleder den mest økonomiske model kun 82 g/km!

Motorudvalget består af i alt fem motorer, og i starten vil den mest økonomiske model udlede 93 g/km. Først i foråret 2014 introduceres de kommende BlueHDi-versioner, hvor CO2-udledningen kun er 82 g/km! En økonomisk trecylindret 1,2 liters turbo benzinmotor er også undervejs.

Læs også:  Juli bød på vækst i bilsalget

Interiørkvaliteten er god, og Peugeot har videreført det lille rat fra 208 og 2008, hvilket giver en lidt speciel køreoplevelse i starten. En ny touchskærm er indbygget til at varetage næsten alle funktionerne i bilen, og trods den er en smule for langsom, fungerer det rigtig fint. Udstyrsniveauerne er som udgangspunkt fine, og vælges topudstyrsniveauet vil man ikke savne funktioner.

Acces – priser fra 199.990 kr.
Radio CD, Bluetooth, USB, aircondition, fartpilot/-begrænser, højdejusterbart passagersæde, emergency braking assistance, one touch el-ruder for, 15” stålfælge & LED kørelys.

Active – priser fra 244.990 kr.
9,7” touch skærm, Bluetooth, USB & jack stik, læderrat, multifuntionsrat, kromdetaljer, bi-zone klimaanlæg, programmerbar fartpilot/-begrænser, justerbar lændestøtte, lædergearknop, midterarmlæn med opbevaring, Hill Start Assist, one touch el-ruder både for og bag, 16” aluminuimsfælge, kromdetaljer på front, indfarvede sidespejle og dørhåndtag & p-sensor bag.

Allure – priser fra 284.990 kr.
Navigation, sportssæder for, særligt indtræk, armlæn bagtil med ski-klap, fuld LED forlygter, kromdeltaljer på kølergrill, vinduesrammer, 16” TOPAZE aluminiumsfælge, p-sensor for og bag & el sammenklappelige sidespejle.

Læs også:  Mangler du opbevaringsplads i den lille garage? Skab mere via smart møblering

KIA Carens:

D. 2.-3. November holder KIA åbent hus, og her kan man møde den nye Carens eller kigge nærmere på deres ”Limited tilbud”.

Både cee´d, Picanto, Rio og Venga kan erhverves i en Limited Edition, hvor man får mere udstyr uden merpris som KIA selv udtrykker det. Den lille KIA Picanto er med Limited-udstyrsniveauet til 79.999 kr. udstyret med alarm, fjernbetjent centrallås, USB/Ipod indgang, audio-anlæg og stop & go system – uden merpris!

Weekenden bruges dog også at lancere den nye fem eller syvpersoners familiebil Carens. Den kan bestilles i tre motorvarianter: 1.6 liters benzinmotor med 136 hk eller en 1.7 liters diesel med enten 115 eller 136 heste.

Den billigste variant koster 259.999 kr., og for 10.000 kroner ekstra får man plads til syv personer! Dieselmodellen starter ved 279.999 kr., og merprisen for syv sæder er den samme.
Standardudstyrsniveauet inkluderer to-zoners klimaanlæg og varme i bagsæderne! Desuden er der bl.a. også Bluetooth, regnsensor, luftdyser til anden række og fartpilot med begrænser.

Honda CR-V 1.6 i-DTEC:

SUV’en CR-V er ikke nogen nyhed i sig selv, men med den økonomiske 1.6 i-DTEC dieselmotor er den et besøg værd. Hele 22,2 km/l er den angivet til, og dette er trods man stadigvæk har 120 hestekræfter og 300 newtonmeter.
Motoren er fra den såkaldte Earth Dreams Technology, og den 1.6 i-DTEC er den letteste dieselmotor i klassen – den er 47 kg lettere end Honda’s 2.2 liters i-DTEC!

Læs også:  Mercedes-Benz lancerer ny version af ikon fra 1979

Med forhjulstræk og den lette dieselmotor er CR-V op til 116 kg lettere end den firehjulstrukne model med den større 2.2 i-DTEC! Vælger man den lille dieselmotor må man ikke trække to ton, men de fleste kan også nøjes med 1.700 kilo som den er godkendt til.

Priserne starter ved 370.000 kr. på hvide plader, mens varebilpriserne begynder ved 217.000 kr. + moms. Beskatningsprisen forventes at blive fra 300.000 kr.