1. Home
  2. Baggrund
  3. Åbent hus landet over

Åbent hus landet over

Åbent hus landet over
0
0

Tradition tro, holder mange forhandlere åbent hus i Januar, med stærke tilbud samt udstyrspakker på eksisterende modeller. Der er i år særligt fokus på miljøvenlige biler, i energiklasse A.

Citröen

Weekenden den 7.-8. januar kl. 10-17.

Som mange andre forhandlere, har Citröen lanceret en kampagne med fokus på grønne biler. Hos Citröen kan man i weekenden d. 7.-8. Januar prøvekøre modeller i energiklasse, inkl. den lille el-bil Citröen C-Zero. Der er endvidere kampagnetilbud på Citroen C1, der kan finanseres fra 995 kr. om måneden. Desuden tilbyder Citröen et kør-grønt kursus til alle der køber en ny bil over weekenden.

Fiat

Weekenden den 7.-8. januar kl. 11-16.

Fiat byder på sunde rabatter på den aldrende Grande Punto, der fåes til 119.990 kr. i benzinudgaven med 69 hk, hvor dieseludgaven med 85 hk og hele 28,6 km/l sælges til 141.990 kr. Den nyere Punto Evo  kan erhverves med 5-døre samt en 1.4 liters motor med 77 hk for 157.990 kr., hvor dieseludgaven med 1.3 liter og 85 hk som i Grande Punto fås til 182.990 kr.

Den nye Panda er på trapperne og i den forbindelse giver Fiat rabatter på den udgående model. En Panda Ciao kan nu fåes til 84.890 kr. Betaler du 109.990 kr, får du en Panda Fresh, med metallak og A/C.

Ved samme lejlighed vil Fiat præsentere en eksklusiv og begrænset udgave af den populære Fiat 500, for at markere bil nummer 10.000 i Danmark. Fiat har ikke offentliggjort mange detaljer, men afslører at den nye bil vil blive kendetegnet af stram elegance og iøjnefaldende detaljer.

Ford

Weekenden den 7.-8. januar kl. 11-16.

Hos Ford kan man ved forhandlere landet over, deltage i konkurrencen om at vinde en veludstyret Ford Ka 1,2 Plus til en værdi af 140.000 kr. Man skal dog være over 18 år, for at kunne deltage. Der gives også rabatter på Ford Fiesta, som der vil kunne spares op til 25.000 kr. på.

Hyundai

Weekenden den 7.-8. januar kl. 11-16.

Hyundai fejrer at de nu har 20 års jubilæum i Danmark med et tilbud på deres mindste model, som gør den til Danmarks billigste bil.

Læs også:  Volkswagen California CONCEPT: Et glimt af fremtidens Ikoniske autocamper

Besparelsen lyder på 5.000 kr., hvilket får prisen ned på 79.995 kr. – Det er vel og mærke stadig med 5 års garanti uden kilometerbegrænsning!

Vil man have den større Hyundai i20, så får man ekstraudstyr med til en værdi af 15.000 kr.

KIA

Weekenden den 7.-8. januar kl. 11-16.

Som hos søstermærket Hyundai, gives der også rabatter især på de mindre biler. Der vil være mulighed for at spare op til 25.000 kr. på en Kia Ceed, der vil kunne anskaffes fra 179.999 kr. Samtidig vil der være mulighed for at prøvekøre den nye Kia Rio, som opnår over 30 km/l ved blandet kørsel i en særlig øko-model. Kia Picanto sælges over weekenden fra  87.899 kr., Kia Rio i benzin-udgaven fra 119.999 kr. og Kia Venga fra 186.399 kr.

Mazda

Weekenden 7.-8. Januar kl. 11-16.

Mazda benytter weekenden til at lancere deres nye stærke privatleasingtilbud på Mazda 6 2,2. Her er der mulighed for at få en veludstyret Sport udgave fra kun 3.650 kr. om måneden, med en førstegangsbetaling på 17.500.

Den har en 2.2-liters dieselmotor med 129 hk og højeste udstyrsniveau, Sport, der inkluderer udstyr som Xenon-forlygter med automatisk kurvelys, BOSE-stereoanlæg med Bluetooth, 18” letmetalfælge, sportssæder med dellæder, nøgleløst låse- og startsystem, Rear Vehicle Monitoring system og meget mere.

For 200 kr. mere om måneden får man desuden et stort, integreret navigationssystem med touchscreen og lædersæder med elektrisk indstilling af forsæderne.

Mitsubishi

Søndag 8. januar kl. 11-16.

Hos Mitsubishi sælges den udgående Colt model med op til 15.000 kr. i rabat. En 1,3 liters model med aircon, 15” alufælge, regnsensor, fartpilot, sædevarme, ratbetjent radio med cd og mp3, baksensor, elspejle og elruder kan fåes for 139.995 kr.  Prisen gælder dog kun modeller på lager. Til crossoveren ASX samt Lancer kan original navigation tilkøbes for kun 3.500 kr. Der vil være mulighed for finansiering fra 4,25 procent, samt stærke forsikringstilbud.

Opel 

Weekenden 7.-8. januar kl. 11-16.

Ved Opel vil der være premiere på den nye 7-sæder Zafira Tourer. Samtidig introduceres 3-dørs udgaven af Opel Astra, som har fået modelbetegnelsen ‘GTC’.

Læs også:  Mercedes-AMG GLC SUV: Kraftfuld Hybridteknologi og Uovertrufne Kræfter

Peugeot

Weekenden 7.-8. januar kl. 11-16.

Peugeot byder i nytårets anledning på kransekage og champagne. Du kan også få 15.000 for din gamle bil, såfremt du køber en ny107 eller 206+, eller spare op til 10.000 kr. ved køb af en ny 308, med Access udstyr.

Samtidig sættes prisen på Peugeot 207 ned og sælges nu fra 129.990 kr. Finansieres købet via Peugeot Finans, følger der også gratis vinterhjul med i købet.

Renault

Søndag 8. januar kl. 11-16.

Hos Renault holdes der fokus på de øko-venlige biler i energiklasse A.

Det betyder at f. eks en Renault Clio 5-dørs med den 1.5 Dci motor som før kostede 178.900 kr. nu er sat ned til 153.900 kr. – Den kører 25 km/l og udleder 106 gram CO2 per kilometer.

Ved Mégane er alle modeller undtagen den 1.6 liters benzinversion med i kampagnen. – F. eks koster den 90 hk Dci motor nu 216.900 kr.

Kigger man efter den største besparelse, så er det dog ved Renault Scenic/Grand Scenic man finder den. Her er det tre de tre motorer som yder 95, 110 og 130 hk som udløser rabatten. – Dermed kan man få Renault Scenic 1.5 Dci med 95 hk til 223.500 kroner!

SEAT

Søndag 8. januar kl. 11-16.

Som hos Ford, er der også mulighed for at vinde en bil. SEAT udlodder en ny Ibiza SC til en værdi af 123.580 kr, såfremt man prøvekører en ny SEAT over weekenden. Der gives ved samme lejlighed rabat på Copa-modellerne af Ibiza igennem hele januar. Her starter priserne fra 119.900 kr. Der kan tilbydes finansiering med en fast rente på 4,25% samt variabel rente på 3,75%. Gælder indtil 22. januar.

Skoda

Så længe lager haves.

Hos Skoda vil det være muligt at spare op til 25.000 kr. på udvalgte modeller af den populære Octavia.

Også på den større Skoda Superb, kan der hentes rabatter. Øko-modellen GreenLine, kan der spares op til 40.000 kr. på, såfremt den vælges med Ambition eller Elegance udstyr. Endvidere sælges GreenLine modellen af Fabia med op til 15.000 kr. i rabat.

Læs også:  Golf 8 Facelift: 50-års Jubilæet for den ikoniske model

Suzuki

Weekenden 7.-8. Januar 11-16

Hos Suzuki er der igennem weekenden også fokus på biler i energiklasse A. Her kan en attraktiv kaskoforsikring kan tilkøbes fra kun kr. 2.100 for det første ½ år, og en Suzuki serviceaftale indeholdende de anbefalede serviceeftersyn kan nu fås fra kr. 199 pr. måned afhængig af model, km forbrug og aftaleperiode.

Der gives også rabbatter på finansiering, hvor en Suzuki Splash kan erhverves fra kun 1.398 kr. om måneden, med en kampagnerente på kun 2,99 procent.

Suzuki vil i samme forbindelse også præsentere den nye Swift Sport, der starter fra 220.000 kr.

Volvo

8. januar kl. 11-16.

Hos Volvo står deres V50 model for udskiftning og Volvo introducerer i den forbindelse en Classic-udgaven af bilen, med udstyr som læderindtræk, 17” alu, alarm, lydanlæg med seks højttalere og Bluetooth, bixenonlys, LED-kørelys og sidespejle m/varme. V50 fåes med to motorer, en benzinmotor på 2 liter med 145 HK og en dieselmotor på 1,6 liter samt 115 HK. Prisen hedder 335.000 for begge modeller i både sedan samt stationcar.

Der tilbydes også stærke priser på 1 års forsikring af din nye Volvo, hvor der kan tegnes kaskoforsikring for 4.200 kr. for købere over 40 år og 4.800 kr. for købere over 25 år.

Volkswagen

14-15. januar kl. 11-16.

Volkswagen har valgt at fejre det nye år med danmarkspremieren på genfortolkningen af den klassiske Boble.

Derfor holder Volkswagen åbent hus hos samtlige forhandlere, hvor man kan opleve arvtageren til en af de mest solgte biler igennem tiden. Priserne starter fra 259.994 kr. med den fantastiske 1.2 TSI motor som yder 105 hk.