1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Billeder af 2014-versionen af Land Rover Discovery
0

Billeder af 2014-versionen af Land Rover Discovery

Billeder af 2014-versionen af Land Rover Discovery
0
0

Inden den officielt bliver præsenteret i 2014 har fotografer fanget den faceliftede Land Rover Discovery på gaden. 

Selvom den officielt ikke er ude endnu, har Land Rover ikke gjort meget for at tildække bilen, som bilproducenter ellers har for vane at gøre, når de tester biler, der ikke er klar til produktion.

Derfor må man også formode, at den version af Land Rover Discovery, som er blevet fotograferet, er tæt på at være produktionsklar.

Umiddelbart er der ikke de store visuelle forandringer i forhold til den nuværende Land Rover Discovery.

De visuelle forandringer holder sig til LED-lygter som på den nye Range Rover. Desuden er kølergrillen blevet redesignet og i kabinen er der nyt instrumentbræt og rat.

Det er altså under motorhjelmen, at forandringerne sker ved faceliftet.

Læs også:  Bilsikkerhedsteknologi: Højteknologiske systemer

Blandt meget andet betyder det, at den 5.0-liters V8-motor bliver droppet, hvorfor der bliver plads til en mere polarvenlig V6, og det kunne meget vel blive turbo-V6’eren fra F-typen med 375 hk.

Dermed får Discovery’en rigeligt med kræfter, en forbedret brændstoføkonomi og lavere CO2-udledning.

På gearkassefronten forventes det, at Discovery beholder ottetrins ZF-gearkassen fra den nuværende model, da der på grund af motorens opbygning ikke er mulighed for at få den ni-trins gearkasse, som sidder i Range Rover Evoque.

Land Rover Discovery kommer på markedet i første kvartal 2014.