1. Home
  2. Bilnyheder
  3. BMW-boss: “M3 Touring og M7 er fuldstændig udelukket”
7

BMW-boss: “M3 Touring og M7 er fuldstændig udelukket”

BMW-boss: “M3 Touring og M7 er fuldstændig udelukket”
0
7

BMW M-boss Franciscus van Meel fortæller, at en BMW M3 Touring og M7 er fuldkommen udelukket.

BMW M-boss Franciscus van Meel fortæller i et interview med hollandske Autovisie, at en Touring-variant (stationcar) af M3-modellen er fuldkommen udelukket. Ligeledes er en M-variant af den nye 7-Serie, og det skyldes manglende opbakning og købere. Van Meel ligger vægt på, at man som køber vælger den nye BMW 7-Serie for dens komfort og luksuriøsitet, hvorfor der ikke er brug for en mere sporty variant.

Sagen med M3 Touring er lidt af den samme, bortset fra at man her allerede har en M3 i en sedan-variant. En stationcar-variant heraf er udeladt igen på grund af manglende opbakning og købere, hvis man skal tro Van Meel. Bruger man fem minutter på at søge på internettet, kan man finde en kæmpe fanskare, som netop ønsker en stationcar-variant af den sekscylindrede M3, men er de reelle købere? Nok ikke.

Læs også:  Valg af Bilmåtter og Sædeovertræk til Bilen: Hvorfor Er De Vigtige?

Af konkurrenter har den nuværende M3 i sedan-variant Mercedes C63 AMG S, som faktisk findes både som sedan og stationcar, samt Audi RS4 der udelukkende kun findes som stationcar.

Van Meel bekræfter dog ligeledes, at M-divisionen arbejder på en række andre M-modeller for tiden. Hvilke blev ikke bekræftet, men vi ved at den nye M2 bliver offentliggjort inden længe, og af andre modeller forventer vi også en M-variant af den nye X3 og X4. Det er mange M-modeller, selvom Franciscus van Meel ligeledes udtaler, at de ikke vil have specielt mange M-modeller på markedet.

tags: