1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Caterham lancerer den hurtigste Seven nogensinde
0

Caterham lancerer den hurtigste Seven nogensinde

Caterham lancerer den hurtigste Seven nogensinde
0
0

 

Navnet på den nye Caterham bliver R620, og dens 2.0-liters motor med turbo producerer 310 hk til blot 500 kg. 

310 hk til 500 kg giver et vægt-/effekt-forhold på 1.6 kg pr hestekræfter. Det er præcis det samme forhold, som man får i hyperbilen Bugatti Veyron SuperSport.

Derfor kan R620 også accellerere fra 0-100 på 2.8 sekunder, mens topfarten ligger på 250 km/t.

Caterham 7 R620 erstatter den i forvejen ekstreme R500, og den bliver præsenteret til Goodwood Festival of Speed i denne uge.

Den populære trackday-bil bliver udstyret med en optimeret næse, som er bedre til at suge vind ind, og bilen får også en ny race-udviklet kølersystem.

Samtidig er der også nye støddæmpere i vente, som sammen med 13-tommer alufælge med baneklare Avon ZZR-dæk skal optimere vejgrebet.

Læs også:  Toyota afslører ny generation Land Cruiser

I kabinen har Caterham forbedret ergonomien, og firmaet har integreret kulfiber igennem hele kabinen for at spare vægt.

På Goodwood Festival of Speed er det topmodellen, R620, der bliver præsenteret, men senere på året kommer også en lige så kraftfuld, men lidt blødere S620 på markedet.