1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Citroën DS 5 får et mildt facelift
0

Citroën DS 5 får et mildt facelift

Citroën DS 5 får et mildt facelift
0
0

Ved dette års Geneve Motor Show, vil man ved Citroën standen kunne finde den faceliftede DS5. Citroën fortæller selvfølgelig selv om den nye model med flotte ord, og vi lader os derfor i første omgang rive med.

Den faceliftede DS 5 er den første model med den nye DS front og en række andre nyheder.
Designet af den nye front er præget af vandrette og skulpturelle linjer med DS logoet i midten, og fronten indrammes af de nye forlygter, der kombinerer Xenon og LED teknologi. Af nyheder i kabinen kan nævnes seneste generation af touch-screen, og motorprogrammet består af effektive Euro 6 motorer.

«DS 5 kan beskrives som en kørende konceptbil med et meget udtryksfuldt design, som nærmest suger blikkene til sig. Med den nye DS 5 har vi ønsket at fastholde de stærke designelementer – som giver bilen sin helt egen personlighed – og samtidig fremhæve de særlige DS træk. Fronten er selvsagt meget vigtig for det designmæssige udtryk», udtaler designdirektøren for DS, Thierry Metroz.

Kabinen er meget speciel, da den stadig er indrettet som et cockpit. Førerpladsen er insprieret af cockpittet i et fly med to midterkonsoller, dels mellem forstolene og dels en konsol i loftet. Mange af kontakterne er også udformet som kontakter i et fly.
Den nye DS 5 er udstyret med en touch-screen i farver, som letter adgangen til f.eks. navigation og lydanlæg, og samtidig reducerer antallet af kontakter på midterkonsollen. Den nye type skærm rummer også muligheden for

De allernyeste PSA-motorer

Motorprogrammet består af de allernyeste PSA-motorer. Ydelsen går fra 120-210 hypper og dieselmodellerne klarer mellem 23,3 og 26,3 km/l iflg. papiret. Vælger man Hybride 4×4 er det oppe på 28,6 km/l med en CO2-udledning på blot 90 g/km.

Ved lanceringen er der mulighed for at vælge mellem 5 Euro 6 motorer med et moment på mellem 240 og
400 Nm, og ultimo 2015 udvides motorprogrammet med THP210 S&S 6-trins manuelt gear med 210 hk.

Benzinmotoren THP 165 S&S med 6-trins aut.gear af nyeste generation har et EU-mix på op til 16,9 km/liter og 135 g CO2 /km, hvilket er en forbedring på 30 g/km i forhold til den nuværende THP155 Euro 5.

Hvad dieselmotorerne angår, er EU-mix for BlueHDi 120 S&S 6-trins manuelt gear op til 26,3 km/liter og 100 g CO2. Momentet er på 300 Nm.

BlueHDI 150 S&S 6-trins manuelt gear har et EU-mix på op til 22,7 km/liter og 103 g CO2.
Den kraftigste dieselmotor er BlueHDi180 S&S 6-trins automatgear med et EU-mix på op til 23,3 km/liter og 110 g CO2/km, hvilket er en forbedring på 44 g/km i forhold til den tidligere HDI 160 aut.gear. Momentet er på hele 400 Nm.

Citroën DS 5 faceliftet har verdenspremiere ved Geneve Motor Show d.5 marts, og vil blive lanceret på de første markeder i Europa i juni 2015. Den danske lancering finder sted efter sommerferien, og det er endnu for tidligt at oplyse om modelprogram og priser.

Læs også:   Tesla Roadsters med 0 kilometer på tælleren fundet i Kina: Var beregnet til ''reverse engineering''
tags: