1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Efterfølgeren til Enzo får 920 hk
0

Efterfølgeren til Enzo får 920 hk

Efterfølgeren til Enzo får 920 hk
0
0

Ferrari lader til at give svar på tiltalte til Porsches kommende 918 Spyder, med en 920(!) hk stærk efterfølger til den legendariske Ferrari Enzo, der ifølge rygterne vil blive præsenteret inden årets udgang.

Under et interview med Ferraris administrerende direktør, Amedeo Felisa, fandt det franske bilblad ’Automobile Magazine’ ud af, at Ferraris svar til Porsches nye benzinhybrid-superbil er på vej. Den vil blive monteret med den samme 7.3-liters V12 som den kommende afløser til Ferrari 599, men ydelsen vil være hævet fra 720 hk til 800 hk, med et KERS system, som det kendes fra Formel 1, der ved hjælp af en elektrisk motor vil levere yderligere 120 hk oven i de 800 hk.

Den interne produktkode hos Ferrari er efter sigende ’F70’, men hvorvidt bilen rent faktisk kommer i produktion, er endnu uvist. Efterfølgeren til Enzo vil veje omkring 1000 kg, hvilket vil give den et effektforhold der langt overstiger en Bugatti Veyrons.

Læs også:  Så høje er fartbøderne

Bilen vil sammen med efterfølgeren til 599, efter sigende være det sidste festfyrværkeri for den turboløse V12 motor Ferrari har anvendt gennem årene. En twin-turbo V8 venter i kulissen, og vil for fremtiden være at finde i Ferraris topmodeller.