1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Flere kræfter til Ferrari California
0

Flere kræfter til Ferrari California

Flere kræfter til Ferrari California
0
0

Ferrari har fremstillet en lettere og mere kraftfuld udgave af California, som vil blive vist frem ved næste måneds Geneve Motor Show.En ny udstødningsmanifold og program til motoren, har ifølge Ferrari hævet ydelsen på Californias 4.3-liters V8 motor til 485 hk, 32 hk mere en tidligere. Momentkurven er også ændret, og er nu højere over hele omdrejningsforløbet. Det maksimale moment på 372 Nm ydes ved 5000 omdr./min.

En ny fremstillingsteknik i aluminium, og ændringer i konstruktionen har medført at California har tabt i alt 30 kg i vægt. Ferrari hævder at chassiset stivhed ikke er påvirket af vægttabet.

0-100 km/t klares nu på 3.8 sekunder, hvilket er omkring en tiendedel lavere end den tidligere udgave.

Ferrari tilbyder nu også en ’Handling Speciale’-pakke, der forbedrer Californias køreegenskaber. Pakken modificerer styretøjet, støddæmperne og fjedrene på samme vis som HGTE pakken gør det på Ferrari 599.

Læs også:  Indvirkningen af din kreditværdighed på bilforsikringspriser

Den nye pakke skal rykke California, der ellers betragtes som en indstigningsmodel for nye Ferrari-købere, op i en mere seriøs liga og dermed appellere bedre til Ferraris sædvanlige kundesegment.

Større fokus på køredynamik

Ferrari siger, at en om programmeret kontrolsoftware til Californias magnetiske dæmpere, medfører at affjedringen nu reagerer 50 % hurtigere over bump. Califronias styretøj er også ændret, og er nu 10 % hurtigere mens fjedrene er blevet 15 % stivere, der tilsammen burde givet en mere dynamisk køreoplevelse.

Bilen vil også være tilgængelig i nye farver, og som noget helt nyt med tofarvet karosseri.