1. Home
  2. Baggrund
  3. Flot rekord-år for Copenhagen Historic GP
0

Flot rekord-år for Copenhagen Historic GP

Flot rekord-år for Copenhagen Historic GP
0
0

Bellahøj Park fik besøg af flere racerbiler, flere deltagere og flere tilskuere end nogensinde før. Også velgørenhedseventet Race for Riget satte ny indsamlingsrekord.

I den forgangne weekend besøgte 33.500 tilskuere Bellahøj Park, og forvandlede Copenhagen Historic Grand Prix 2015 til en flot historisk motorsportsweekend.

Det var 15. gang motorløbet blev afholdt i København, og tredje år Bellahøj Park var vært for det særlige kulturarrangement, hvor den historiske motorsport hyldes gennem en hel weekend.

Internationale profiler trak tilskuere til Bellahøj

Sammen med flere end 225 racerkørere fra de historiske klasser gæstede de største profiler fra ind- og udland dette års arrangement. CHGP-ambassadør Tom Kristensen havde taget to tidligere Audi-kørere med til racerløb i København i form af Dindo Capello og Loïc Duval. De havde selskab af de danske Le Mans-piloter Jan Magnussen, Michael Christensen, Marco Sørensen, Christoffer Nygaard og John Nielsen samt Formel 1-køreren Kevin Magnussen. Gennem hele weekenden blev der leveret højt humør og entusiastisk kørsel til glæde for gæster og tilskuere.

Et af arrangementets faste højdepunkter er Royal Pro/Am, hvor amatørracerkørere danner par med en af de professionelle. Efter to konkurrencetætte heats blev den publikumsvenlige klasse, i søndagens afgørende finale, vundet af Loïc Duval og Martin Berner. Duoen vandt foran Dindo Capello og Oscar Davidsen Siesbye, mens Tom Kristensen og Hans Kongelige Højhed Prins Joachim blev nummer tre, alle i Lotus Cortina.

Læs også:  BMW i5: Kåret som årets bil i Danmark 2024

Race for Riget slog sidste års rekordindsamling

Copenhagen Historic Grand Prix opnåede også en anden flot rekord i weekenden. I velgørenhedsarrangementet Race for Riget, hvor publikum i én time lørdag og søndag, har mulighed for at købe sig til en køretur i et stort felt af ekstravagante sportsvogne og racerbiler med kendte profiler bag rattet, blev forrige års indsamlingsrekord overgået med et flot resultat til glæde for BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet.

Med Race for Riget-ambassadør Jan Magnussen i spidsen, blev der i alt kørt 599.000 kroner ind til det gode formål, hvilket overgår sidste års rekordbeløb med mere end 150.000 kroner. Den store check blev overrakt til Charlotte Blix, der er daglig leder af BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet, af Jan Magnussen. Den hurtige Le Mans-kører var flankeret af den ligeså hurtigt-talende Bubber, der er ambassadør for BørneUngeProgrammet.

Læs også:  Audi SQ7 opgraderes på design og teknologi

Dansk udviklingsbil brød i brand

Det var dog ikke kun det historiske racerløb og de mange flotte biler, der fik opmærksomhed under weekendens arrangement. Den danske bilproducent Zenvo fik nemlig problemer med en udviklingsmodel af ST1, som pludselig brød i brand på banen midt under Race for Riget.

Zenvo ST1 bryder i brand ved CHGPSå vildt så det ud, da den dansk Zenvo ST1 brød i brand i dag ved Copenhagen Historic Grand Prix.Så du den også bryde i brand?Vi har fået lov til at dele videoen af @Mr_Laursen – Twitter.

Posted by Bilsektionen.dk on Sunday, 2 August 2015

En hurtig tilskuer fangede hændelsen på video, hvor man kan se, hvordan flammerne pludselig står op om bilen. Videoen er i skrivende stund allerede set mere end 20.000 gange på Bilsektionens facebook-side.

Når man tager i betragtning, at der ret sjældent går ild i racerbilerne ved CHGP, kan det dog på sin vis også betegnes som en rekord, at der var en bil, der gik op i flammer, så på den måde bidrager Zenvo trods alt til at understrege, at 2015 vitterligt var et rekord-år for Copenhagen Historic Grand Prix.