Home Bilnyheder Helt ny BMW 6-serie Gran Turismo

Helt ny BMW 6-serie Gran Turismo

Helt ny BMW 6-serie Gran Turismo
0

BMW præsenterer den helt nye BMW 6-serie Gran Turismo, som er afløseren for den nuværende BMW 5-serie Gran Turismo.

BMW 640i Gran Turismo xDrive i Mineral White og med M Sportspakke

BMW 6-serie Gran Turismo har verdenspremiere på Frankfurt Motor Show i september måned og lanceres på det danske marked i november måned 2017.

BMW 6-serie Gran Turismo er en fem-dørs bil, men i coupéform. Det giver en funktionel bil med en rummelighed.

I forhold til forgængeren er den nye 6-serie i gennemsnit 150 kg lettere, hvilket BMW har opnået ved øget brug af aluminium og højstyrkestål, ligesom aerodynamik og brændstofforbrug er forbedret.

Bagspoileren hæver sig automatisk, når bilens hastighed når 120 km/t og falder på plads, når bilen når ned under 80 km/t. Dette hjælper med at bringe cw-værdien helt ned på 0,25.

Undervognsteknologien er forfinet, og luftaffjedring på bagakslen er standard. Som noget helt nyt kan vælges Executive Drive, hvor man blandt andet kan justere frihøjden op med 20 mm – eller sænke 10 mm – så bilen tilpasses omgivelserne og vejen forude.

Læs også:  635 heste og 325 km/t i ny Bentley Flying Spur

Der vil fra lanceringsstart være tre forskellige motorvarianter: 630i (258 hk), 640i (340 hk) og 630d (265 hk). Alle modeller har som standard 8-trins Steptronic automatgearkasse.

Som standard kommer bilen med blandt andet navigation Professional, Dakota lædersæder og automatisk klimaanlæg, og assistentsystemerne omfatter blandt andet kollisions- og fodgængeradvarsel.

På ekstraudstyrslisten kan der vælges en ny version af aktiv fartpilot, der opererer i hastigheder mellem 0 og 210 km/t.