1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Hurtigere Golf R Evo på vej
0

Hurtigere Golf R Evo på vej

Hurtigere Golf R Evo på vej
0
0

Spændt på Polo R? Der er muligvis en anden hurtig VW på vej i form af Golf R Evo.

Rygterne i den engelske presse siger at en hurtigere Golf R kunne producere 370 hestekræfter. Vigtigheden af tallet består i at vi taler cirka 10 hestekræfter mere end A45 AMG. Et tal for momentet på 450Nm florerer også. Ikke overraskende nøjagtig lige så meget som A45 AMG og BMW M135i.

De 70 ekstra hestekræfter vil primært være foranlediget af ændringer i topstykket og indsugningen på EA888 2.0-liters turbomotoren. Den ansvarlige mand vil være Volkswagens udviklingschef Fritz Eichler, hvilket ikke er overraskende i sig selv. Hvad der overrasker er, at Eichler tidligere var ansat for Mercedes-Benz og havde ansvaret for udviklingen af A45’erens 2.0-liters turbo. Efterhånden er det relativt tydeligt hvilken bil Golf R tager sigte mod.

Læs også:  Golf 8 Facelift: 50-års Jubilæet for den ikoniske model

Resten af drivlinjen forventes at forblive uændret, med det samme Haldex-baserede firehjulstræk og et valg mellem manuel eller DSG-gearkasse.

Endvidere rygtes det at den ultimative Golf kunne tage skridtet videre i Evo-form og ændres til en letvægts specialudgave. Der er snak om kulfiberpaneler og et strippet interiør. En køreklar vægt på under 1.400 kg er et lovende tal, især taget i betragtning af at både BMW og Mercedes er over 1.5 ton.

Mere information omkring bilen forventes til Beijing Motor Show til april, hvor bilen forventes fremvist.