1. Home
  2. Bilmærker
  3. Hyundai byder op til dans i Golf-klassen

Hyundai byder op til dans i Golf-klassen

Hyundai byder op til dans i Golf-klassen
0
0

Hyundai har netop præsenteret deres nye i30, der er mærkets bedste bud på en bil i den kompakte mellemklasse, hvor den skal slås om markedet med Opel Astra og – selvfølgelig – Kia Rio.

Den nye i30 er netop blevet afsløret på Hyundai’s hovedkvarter i Frankfurt. Priserne er endnu ikke afsløret og præcis hvornår den nye Hyundai lander i Danmark er endnu uvist.

Den nye i30 ser i vores øjne ud til at være lidt konservativt designet. Måske for at ramme et endnu større publikum, end den hidtidige model gjorde.

Ifølge Hyundais designchef Peter Schreyer er det konservative lavet skabt for at: “skabe en bil for alle.”

hyundai_i30_7-8_front_2

Den nye model bliver lidt længere og lidt bredere end sin forgænger. Taglinjen bliver en smule lavere, mens sporvidden forbliver som den er i dag. Bagagerummet rummer liter og det er ifølge Hyundai 15 liter mere end i en VW Golf.

Læs også:  Porsche hylder ikon med ny eksklusiv version

Nye motorer

Rækken af nye motorer kommer til at bestå af tre benzin og tre dieselmotorer. Indstigningsmodellen bliver en 1.4-liters fire-cylindret benziner med 99 hk og 134 nm, som kun tilbydes med en manuel gearkasse med 6 trin.

hyundai_i30_3-4_front

Den mellemste benzinmotorvariant er en 1.0 liters tre-cylindret turbomotor med 118 hk og 171 nm.

Den stærkeste benzinmotor bliver en 1.4-liters fire-cylindret turbo med 138 hk og 242 nm. Her er der mulighed for at vælge seks manuelle gear eller tage trinnet op og tilkøbe Hyundais nyudviklede syv-trins automatgearkasse med dobbeltkobling.

Vil du hellere have diesel?

På dieselfronten kommer der også tre varianter. Faktisk er der tale om én motor med tre forskellige styrker. Det er en fire-cylindret på 1.6 liter. Den mindste yder 94 hk og 280 nm mellemste er på 109 hk og 280 nm . Begge de to får seks manuelle gear, mens den kraftigste dieselbrænder lægger fra land med 134 hk og 280 nm med manuelt gear eller 300 nm med syv-trins automatgearkasse.

Læs også:  Leasing vs. køb: 3 fordele og ulemper

hyundai_i30_3-4_rear

Hyundai lover at der senere vil komme en Gti-udgave med fra Hyundais nye ‘N-performance-afdeling’. Sandsynligvis med om kring 250 hk.

Stor skærm, færre knapper

Interiøret er også redesignet og som man kan se på billedet er der ryddet op i knapperne og tilføjet en stor skærm. Umiddelbart ser kabinen flot ud og, hvis kvaliteten følger Hyundais opadgående kurve bliver den nye i30 en seriøs konkurrent i klassen.

hyundai_i30_interior_2_black_2