1. Home
  2. Baggrund
  3. IT-iværksætter udskifter Porsche-logo med selvportræt
1

IT-iværksætter udskifter Porsche-logo med selvportræt

IT-iværksætter udskifter Porsche-logo med selvportræt
0
1

Mød 33-årige Toke Kruse der bl.a. er medejer regnskabsprogrammet Billy. Efter tre år i USA er han hjemvendt, for at udbrede sit online regnskabsprogram til mindre virksomheder.

Vi mødte ham ved firmaets nye firmadomicil i midten af København. Firmaet har til huse i Krøyers Atelier, der er en meget charmefuld bygning fra 1866. Flere danske malere har siden anvendt bygningen, her kan nævnes: P.S. Krøyer og Lauritz Tuxen. Selv har Toke dog omdøbt ”Krøyers Atelier” til ”The X-mansion”.

Tog sin Porsche Cayman S med hjem fra USA

Da Toke Kruse tog til USA var hans drømmebil en Porsche Cayman. I USA kunne drømmen blive til virkelighed, og nu hvor han er flyttet tilbage til Danmark kom bilen med. Dette til trods for, at det blev 100.000 kr. dyrere at få transporteret den amerikanske Cayman til Danmark frem for at importere en tilsvarende fra Tyskland. Toke vil dog beholde sin første Porsche, hvad end det skal koste.

Nyt emblem med selvportræt

Hans Porsche er dog ikke længere helt normal, da Porsche-logoet er erstattet med et selvportræt. Det nye logo er lavet i messing og belagt med 24 karat guld, hvilket løb op i cirka 5.000 kroner.

“Logoet vil dele vandene! Dem, som synes det er mega sejt, godt gået og ”fuck janteloven” og så er der dem, der tror, at jeg har en skrue løs. Jeg selv, jeg griner bare, for det er bare en knald god idé!”

Ideen kom han på, da han så biler med guldfolie eller de næsten mere opsigtsvækkende Hornsleth-biler.

Om end man skulle tro Porsche ville være imod, at kunderne erstattede deres logo med andre logoer, så var det faktisk Porsche Sjælland som satte det nye Toke Kruse-logo på.

“Porsche var meget entusiastiske omkring det og synes idéen var god. Det handler jo om at skille sig ud, som de sagde!” Fortalte Toke Kruse.

Vi spurgte afsluttende om logoerne på fælgene også skulle skiftes til sommer, men dem har Toke i sinde at lade sidde.

Læs også:  Porsche Taycan Turbo GT: Elektrisk kraftpræstation sætter nye standarder

Desuden kan vi fortælle Toke i øjeblikket kigger efter vinterbil, og er blevet lun på en Porsche Cayenne GTS. Denne skal selvfølgelig også have udskiftet Porsche-logoet med det famøse 24-karat Toke Kruse logo, hvis bilhandlen går i hus fortæller Toke.