1. Home
  2. Bilnyheder
  3. KIA cee’d GT Line med turbo og dobbeltkoblingsgearkasse
5

KIA cee’d GT Line med turbo og dobbeltkoblingsgearkasse

KIA cee’d GT Line med turbo og dobbeltkoblingsgearkasse
0
5

KIA er klar med en sportslig cee’d GT Line, der både byder på ny motor og dobbeltkoblingsgearkasse.

Den nye Cee’d GT Line kan også kendes udvendig, hvilket du ligeledes kan se på billederne i diasshowet foroven. GT Line henter det sportslige look fra cee’d GT og Pro cee’d GT. Både den femdørs cee’d, stationcarmodellen og pro_cee’d vil kunne udstyres med GT Line.

Under motorhjelmen er KIAs første helt downsizede 1-liters T-GDI-motor og en syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse. Motoren har tre cylindre og turbo, og det er dermed samme opskrift som eksempelvis Fords 1-liters EcoBoost. Motoren er den første i KIAs kommende række af downsizede motorer, som får premiere i Europa.

Turbomotoren har en ydelse på 120 hk og 172 Nm, og er konstrueret til at udlede mindre CO2 end den 1.6 liters GDI-motor. Motoren kan både fås med en sekstrins manuel gearkasse eller en helt ny syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse(kaldet DCT).

Læs også:  Derfor bør du investere i en hybridbil

Mere kraftfuld og effektiv dieselmotor

Cee’ds 1.6 liters CRDi-dieselmotor er også blevet opgraderet, så den kan bruges i de nye GT Line-modeller. Ydelsen er hævet fra 128 til 133 hk og fra 265 til 285 Nm. Desuden er momentet nu til rådighed ved et lavere omdrejningstal.

KIA har sørget for, at den nye syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse også kan tilvælges dieselmodellen. Den nye gearkasse kan overføre op til 300 Nm, hvilket er mere end den 6-trins automatiske gearkasse med momentomformer, som den nye gearkasse erstatter i cee’d GT Line.

Kommer i slutningen af 2015

Den nye Cee’d GT Line kommer til salg fra 4. Kvartal 2015, og vil selvfølgelig være omfattet af KIAs syv års garanti op til 150.000 km.

Priserne bliver offentliggjort tættere på lanceringstidspunktet.

tags: