Kviktest: Hyundai i20 1.1 CRDi ISG Comfort

Bedømmelse: 4.0 ud af 6.0

Hyundai i20 1.1 CRDi ISG Comfort

Hyundai i20 er praktisk, sparsommelig og så ukompliceret som en lille bil kan være nu om dage.

En beskeden opdatering har givet Hyundais Corsa-rival et nyt visuelt udtryk, mere udstyr og forberede motorer. Priserne er fortsat lave, og vælger du testmodellens trecylindrede dieselmotor, kører du alvorligt langt på literen.
Således kunne i20 opsummeres, for der er ikke mange dikkedarer ved Hyundais bud på en praktisk bybil.

Forbavsende raffineret

Køregenskaberne er sikre og forudsigelige, men det ultra-lette styretøj vil nogen skræmme de fleste entusiaster væk. Koblingspedalen udviser i stil med andre koreanere de samme symptomer, således at de første par lyskryds forlades med kænguruhop. Der er langt op til den underholdningsværdi som Ford Fiesta tilbyder, eller VW Polos sublime komfort.

Køreoplevelsen hjælpes dog godt på vej af Hyundais sublime trecylindrede dieselmotor, der er smidig som en enhed med det dobbelte antal cylindre og økonomisk som få. 75 hestekræfter er rigeligt til i20, især da det maksimale omdrejningsmoment findes et godt stykke under 2.000 omdr./min og de tre cylindre forbliver relativt stille gennem omdrejningsregistreret, og man generes hverken af støj fra vind eller dæk på motorvejen. Man må finde sig i en af de langsommeste accelerationstider på markedet i dag, men ude på motorvejen føler man sig aldrig efterladt i stikken af den lille motor.

Anbefalingen går på netop denne dieselmotor, da man efterhånden må erkende at Hyundais benzinprogram er blevet forældet. Er kørselsbehovet ikke til det tunge brændstof, er 1.2-liters benzinmotoren næstbedste bud.

Blød som budding

Affjedringen er blød som budding, hvilket selvsagt medfører glimrende komfort over hullede veje og bump, mens den krænger som en gammel båd gennem kurverne, og den søsyge fornemmelse afhjælpes ikke af sæder der er flade som en landingsbane, og dermed ikke tilbyder nogen støtte.
Den pensionistvenlige pakke har plads til fire voksne mennesker, med begrænset komfort til de bagerste passagerer. Udstyrsniveauet har alle dage været et stærkt kort for Hyundai, og i20 er ikke blevet forbigået. Foruden den fortsat imponerende garanti, der dækker fem år uden kilometerbegrænsning får man nu mere udstyr i en højere kvalitet end tidligere.

Til vores store begejstring har Hyundai forsøgt at inkludere Bluetooth-telefoni i alle deres biler, men man må desværre op i Comfort-niveau, før telefonsamtalen kan foregå håndfrit. I almindelighed er interiøret ganske anvendeligt og kvaliteten er acceptabel men man bør ikke sætte næsen op efter eksotiske materialer som aluminium eller læder. Uanset hvilket udstyrsniveau man vælger, er man dog sikret aircondition, elruder og en radio. En tilsvarende VW Polo er som udgangspunkt 45.000 kr. dyrere end i20, hvilket lige så vel kunne være en million i dette prisleje, og det er endda før man tilføjer udstyr til ligningen. Jeg ville ikke onde nogen at bruge 150.000 af de surt-opsparede på den.

Konklusion:

Hyundai i20 repræsenterer en exceptionel værdi for pengene, og sætter i den forstand de europæiske rivaler til vægs.
Køregenskaberne kan i bedste fald beskrives som komfortable, men en livlig og ekstraordinært økonomisk dieselmotor samt gavmildt udstyrsniveau opvejer hvad der måtte mangle i den dynamiske afdeling.

Såfremt din bil udelukkende skal udfylde et transportmæssigt behov, og du ikke har brug for mere plads er Hyundai i20 det indlysende valg på markedet, især for pendlere.

Model:Hyundai i20 1.1 CRDi ISG Comfort
Ydelse:75 hk v. 4.000 omdr/min
180 Nm v. 1.750 omdr/min
Præstationer:Topfart: 160 km/t
0-100 km/t: 15,9 sek
Oplyst forbrug:27,8 km/l - 93 g/km
Køreklar vægt:1.230 kg
Mål i cm:L: 399 B: 171 H: 149
Bagagerumsvolumen295 / 1.060 liter
Vejledende pris uden ekstraudstyr154.995 kr.

Kommentarer

kommentarer