1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Mercedes-Benz løfter sløret for den nye SL63 AMG
0

Mercedes-Benz løfter sløret for den nye SL63 AMG

Mercedes-Benz løfter sløret for den nye SL63 AMG
0
0

Mercedes-Benz anvendte dagens Formel 1 testsession på testbanen i Barcelona, Spanien som scenen til at offentliggøre den sidste nye AMG-model, Mercedes-Benz SL63 AMG.

Bilen forventes på markedet i juni i år, og den nye to-sæders roadster blev afsløret foran verdenspresse sammen med Mercedes’ nye Formel 1 bil, MGP W03, i selskab med selveste Michael Schumacher og Nico Rosberg.

Bilen er naturligvis baseret på den regulære SL, der blev vist frem ved Detroit Motor Show tilbage i januar, og anvender et letvægts aluminium og magnesium-chassis, der har reduceret vægten med 125 kg over forgængeren.

Kræfterne leveres af AMGs seneste M157 motor. Med en slagvolumen på 5.5-liters, leverer den twin-turboladede V8 hele 532 hk. Motoren findes også i E63, CLS63, S63, CL63 og ML63.

Med den høje vægtreduktion, kan den nye udgave bryste sig af endnu bedre præstationer end den gamle SL63, mens brændstoføkonomien er forbedret med op til 30 %.

Læs også:  Porsche hylder ikon med ny eksklusiv version

Mercedes-Benz forventer at offentliggøre yderligere detaljer, hvilket inkluderer de officielle præstationstal i morgen. Bilen vil også blive vist frem ved Geneve Motor Show d. 6 marts.